fbpx Brunch pizza 🍕 | opskrifter | GastroFun.dk

Brunch pizza

Brunch pizza
Beskrivelse

Lækre, små pizzaer, der kan spises hele døgnet: til brunch, frokost eller aftensmad, de er lige gode til det hele!

Vi bager altid vores pizzaer på et bagestål. Stålet leder varmen langt bedre end f.eks. en bagesten, så bunden bliver præcis så sprød og lækker, som den skal være!

Server gerne pizzaerne sammen med en grøn salat.

Udbytte
4 stk.
Forberedelsestid
2 timer
Tilberedelsestid
3 minutter
Tid i alt
2 timer, 3 minutter
Ingredienser
25 g Gær (eller en halv pakke tørgær)
2 dl Vand (lunkent)
1 spsk Groft salt
4 spsk Olie
600 g Mel (hvedemel eller tipo 00)
150 g Passata (eller hakkede tomater fra dåse)
  Krydderier (salt, peber, løgpulver)
4 Æg
1 pk Serranoskinke (eller parmaskinke)
Vejledning

Pizzadej:

Bland lunkent vand, gær, salt og olie i en skål og rør, til gæren er opløst.

Rør melet i lidt ad gangen, til dejen er smidig og lækker.

Lad dejen hæve i minimum 2 timer ved stuetemperatur under en badehætte.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 stykker - pas på ikke at slå luften ud af dejen.

Rul dejen så tyndt som muligt, tag evt. dejen op i hånden og arbejd med den på håndryggen, så dejen selv strækker sig tynd.

 

Tomatsauce:

Vi bruger altid passata (purerede modne tomater uden kerner og skind) frem for hakkede tomater. Da saucen bliver varm i ovnen, tilsætter vi kun salt, peber og løgpulver efter smag, og saucen er klar til brug.

 

Fyld:

Fordel tomatsauce og skinke på hver pizza og slå et æg ud på midten af hver.

Bag pizzaerne på et bagestål i 3 minutter ved 275 grader varmluft.

 

Noter

Du kan komme alt muligt andet lækkert fyld på dine minipizzaer, kød, grønt og forskellige former for ost. Kun fantasien sætter grænser!

Source

Bagestålet kan købes her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier