Brændte mandler

Brændte mandler
Sidst ændret:
Mandag den 17. august, 2020 - 13:48
Beskrivelse

Mmmhhh, brændte mandler! Juleslikket, der får hele gågaden til at dufte så dejligt af jul, at det er frygteligt svært at modstå fristelsen at købe et kræmmerhus!

Brændte mandler

De hjemmelavede af slagsen smager bare lige en anelse bedre, så selvom det kræver en god portion tålmodighed, så er det dét værd. Dertil kan man jo lave brændte mandler i alle mulige spændende udgaver og tilsætte eksempelvis lakridspulver, salt, kanel, nutella, rom... Ja, hvorend kreativiteten nu måtte lede dig!

Brændte mandler

Og ved at lave dem selv, kan du pludselig spise brændte mandler på alle tidspunkter af året! For hvem siger lige, at man kun må spise dem til jul?

 

Brændte mandler opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
1 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
40 minutter
Hviletid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 15 minutter
Ingredienser
100 g Mandler
100 g Sukker
4 spsk Vand
  Evt. (1 tsk vanilje sukker og 1 tsk kanel)
Vejledning

Kom det hele afmålt på en stor pande og tænd for middel høj varme.

Rør i massen - der dannes sirup og koges heri.

Sukkeret krystallisere og bliver hårdt.

Skrab det hårde sukker løst, mens du konstant rører i mandlerne.

Fortsæt med at rører til sukkeret igen karamelliserer sig let om mandlerne med en let skinnende overflade.

Tag mandlerne af varmen og over på en bageplade beklædt med bagepapir.

Fordel mandlerne så de ikke hænger sammen.

Lad dem afkøle, før de hældes på dåse, glas eller spises!

Det kræver tålmodighed - og lige som man tror de blev grimme og hvide, skal man bevarer tålmodigheden og lade dem karamellisere videre!

 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Tags

Sociale medier