Opskrift på blommesauce
Sød og syrlig sauce lavet af blommer.
Generelt synes vi at vi skal huske baggrunden for vores madkultur og denne opskrift stammer fra 1800-tallet.
Vi har opskriften (ikke billedet) fra bogen: “Sovs skal der til“, hvor forfatteren Bettina Buhl skriver følgende om opskriften:
“Blommesovsen her er en god måde at bruge havens blommer, og det er faktisk også muligt at bruge moreller.
Sovsen er fantastisk både kold og varm – og smager især godt til vaniljeis.”

Blommesauce
Ingredienser
- 10 stk. Blommer
- 5 deciliter Vand
- citrons skal af en stor citron
- 0.5 tsk. Kanel stødt
- 0.5 tsk. Nelliker stødt
- 1 deciliter Rødvin
- 100 gram Sukker
- Kartoffelmel 1 teskefuld udrørt i 1 deciliter vand
Sådan gør du
- Blommerne skrælles, og stenene udtages. De koges møre i 5 deciliter vand, hvori der er tilsat citronskal, kanel og nelliker. Sovsen sies eller blendes efter smag og spædes med vin. Den sødes med sukker, og der gives endnu et opkog, og til slut jævnes sovsen med kartoffelmel udrørt i vand.

