fbpx Blommesaft ✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Blommesaft

Blommesaft
Beskrivelse

Har man blommer i haven, kan man visse år opleve, at træerne nærmest bugner af frugt. Det er selvfølgelig vild luksus sådan at have friske, danske blommer lige uden for døren, men samtidig kan det koste nogle grublerier at finde ud af, hvad man skal stille op med al den frugt. 

Prøv at bruge nogle af dem til en skøn, hjemmelavet blommesaft. Saften er nem at lave og smager skønt, og så er det altså bare lidt overskudsagtigt at lave sin egen saft!

Udbytte
1 Portion
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
1 kg Blommer (udstenede)
500 g Sukker
2 skv Frisk ingefær (skrællet)
1 Citron (usprøjtet, i kvarte)
1 dl Vand
Vejledning

Kom de udstenede blommer i en gryde sammen med sukker, vand og 1 citron skåret i kvarte.

 

Bring gryden i kog og lad den småkoge 15 min.

Blommesaft

Blommesaft

 

Tag gryden af varmen og lad den afkøle lidt. 

 

Hæld frugtblandingen i en sigte foret med et klæde og tryk på blommerne med en ske for at få al saften med. Sæt en stålskål, skoldet i kogende vand, under sigten, så saften opsamles heri.

 

Smag evt. saften til med mere rørsukker og eventuelt lidt mere citronsaft.

 

Hæld saften på skoldede flasker og opbevar den i køleskab.

 

Server blommesaften blandet op med vand efter smag, citronskiver og isterninger. 

 

 

Blommesaft

Noter

Brug frugtkødet, der er tilbage i klædet, som en frugtgrød smagt til med lidt sukker og vanille. 

Server blommegrøden med mælk, fløde og et drys sukker

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier