Biksemad

Biksemad
Beskrivelse

Biksemad er bare godt, og især når den, som her, laves i en luksusudgave med svinekoteletter og bagte grøntsager.

Du kan variere retten på utallige måder med andre slags kød og grøntsager. Har du tilberedte rester, kan du også bruge dem, og på den måde undgå at smide mad ud.

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
25 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
500 g Kartofler
1 Løg
4 Svinekoteletter (cirka 500 gram)
  Krydderier (salt og peber)
  Smør (til stegning)
  Olivenolie (til stegning)
4 Æg
Vejledning

Skrub eller skræl kartofler og gulerødder og skær begge dele i tern.

Fordel grøntsagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med olie og salt.

Bag dem i ovnen ved 175 grader i 20 minutter, til de er møre og gyldne.

Skær koteletterne i tern og steg dem i halvdelen af smørret på en pande, til de er gyldne. Krydr kødet salt og peber og sæt til side på en tallerken.

Pil og hak løget. Steg det i resten af smørret på en pande, til det er klart, men ikke brunt.

Tilsæt de bagte kartofler og gulerødder samt koteletterne, og lad det stege et par minutter. Smag til med salt, peber og Worcestershiresauce.

Læg biksemaden på et serveringsfad. 

Steg æggene på panden i smør, til de er, som du foretrækker dem.

Skyl og hak persillen.

Servér biksemaden med syltede rødbeder og persilledrys.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier