fbpx Biksemad ✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Biksemad

Biksemad
Beskrivelse

Har du en rest flæskesteg, nogle kogte kartofler og et par løg, har du ingredienserne til en god gang gammeldags biksemad.

Vi har i denne opskrift brugt en rest af en flæskesteg, men du kan ligeså vel bruge en rest af en oksesteg. 

Biksemad er et forrygende restemåltid, og serveret med spejlæg og bacon samt ketchup og godt rugbrød, vil ingen klage over, at der serveres rester.

Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
800 g Kartofler (kogte - gerne en rest fra dagen før)
400 fed Flæskesteg (gerne en rest kød)
3 Løg (evt. rødløg)
  Smør (til stegning)
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Steg bacon gylden og sprød på en pande.

Tag baconen af panden - gem fedtet - og læg det på et stykke køkkenrulle.

Skær kød, kartofler og løg i tern.

Steg ingredienserne i baconfedtet, til det er gyldent og tilpas tilberedt. Husk at tilsætte en god klat smør undervejs i stegningen, det er det, der giver den gode smag.

På en anden pande steges imens spejlæggene i smør. Steg dem ved lav varme over lang tid, og kun på den ene side. Så undgår du, at æggene bliver tørre, uden at de er rå.  

Server biksemaden med bacon og spejlæg på toppen samt godt rugbrød og ketchup som tilbehør.

Biksemad

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier