fbpx Ærtemos | opskrifter | GastroFun.dk

Ærtemos

Ærtemos
Beskrivelse

I løbet af 10 minutter kan du forvandle en pose frosne ærter til en lækker og sund dip.

Herunder får du opskriften på en nem og sund ærtemos, som kan bruges som tilbehør til et væld af retter. Ærterne er et hit, fordi de er søde samtidig med, at de er nemme at smage til med creme fraiche, citron samt salt og peber. På den måde kan du skrue op og ned fra intensiteten i denne dip. 

Brug ærtemosen som tilbehør til fisk, kød eller som en slags dressing til en frisk salat. Derudover er ærtemosen god som til dip til grøntsagsstave til børn. 

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
5 minutter
Tid i alt
15 minutter
Ingredienser
300 g Ærter (fra frost)
1 spsk Creme Fraiche (eller græsk yoghurt, kvark eller lignende. )
  Krydderier (salt og peber)
1⁄2 Citron (skal og saft)
Vejledning

Hæld kogende vand over de frosne ærter, så de tør op. Lad dem herefter dryppe godt af.

Hæld ærterne i en blender og tilsæt cremefraiche. 

Blend det hele til en grov mos.

Smag pureen til med salt og peber samt citronskal- og saft.  

Ærtemos

Noter

Tilsæt gerne flere/andre krydderier til ærtemosen, og sæt dermed dit eget præg på den. 

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Crostini med bønnedip
Opskrift
Mette
Basilikum/Avokadomos
Opskrift
Susanne