ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Udskæring af fasan

PER ASMUSSEN | 30. juli 2019

Jagt: At gå i ét med naturen

Udskæring af fasan

Hvad der førhen var en forudsætning for menneskets overlevelse, er i dag blevet en højtelsket hobby, hvis ikke livsstil, for flere.

Der er mange stolte traditioner forbundet med det, at gå på jagt. At gå i ét med naturen, mærke omgivelserne og skærpe samtlige af sine sanser, er blot én af de mange, mange smukke ting ved at begive sig ud og på jagt i de danske enge.

Foruden den storslåede oplevelse, det at gå på jagt kan være, kan hobbyen ydermere være en måde for os at regulere og holde bestanden af visse dyrearter nede. Således kan der holdes trit med de sult- og sygdomsrisici, der kan opstå, såfremt en dyrebestand i et givet område bliver for tæt.

Her er overholdelse og underkastning af jagtlovgivningen, god jagtmoral og respekt af jagtetiske regler naturligvis en klar forudsætning for den fortsatte accept af jagt på den danske naturs vilde dyr.

 

Fasanens oprindelse

Fasanen, som anses som den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark, stammer fra Asien, men er imidlertid blevet indført til Europa gennem århundrede. Oprindeligt er fasanen altså ikke en naturlig del af det danske økosystem, om end dens næsten 200 år lange historie herhjemme har givet fasanen det, vi kan kalde en form for indfødsret.

 

Jagtsæson

Udskæring af fasan

Jagtsæsonen for fasaner går ind fra d. 1. oktober – 31. januar, men du bør altid undersøge de lokale jagttider, da der jævnligt sker revisioner i jagttiderne.

 

Udskæring / partering

Udskæring af fasan

Uanset hvor ny du er på de danske “jagtmarker” og enge, fuldender det naturligvis kun jagtoplevelsen at kunne partere og tilberede sit eget bytte.

At partere en fasan er alt andet lige en noget mindre omstændig affære end at partere råvildt, og vi vil faktisk gå så vidt som til at kalde det én af de helt basale færdigheder, du bør tillægge dig som jæger: Udskæring af fjerkræ. 

Det er nemlig ikke alle fugle, du nedlægger, der vil egne sig til at blive helstegt, og årsagen hertil kan eksempelvis være, at fuglen er lidt for mager, lidt for gammel eller noget tredje.

Snart alle dele af fuglen kan og bør dog udnyttes: Lårene og brysterne kan for eksempel grilles eller steges eller indgå i diverse grydestegte retter eller simreretter, mens du kan koge suppe og fond på skroget.

Vi vil i det følgende vejlede dig til udskæringen af fasanen.

 

Vejledning i udskæring

  1. Placér den plukkede fasan på ryggen på skærebrættet.
  2. Læg først et snit i indersiden af det ene lår. Brug fingrene til at skubbe skindet til side, så du kan se, hvad du laver, og hvor du skærer.Udskæring af fasan
  3. Fortsæt med at skære så låret adskilles fra kroppen.Udskæring af fasan
  4. Gentag processen på det modsatte lår, så du står tilbage med 3 dele: Krop og 2 lår.Udskæring af fasan
  5. Skær nu rygbenet af bryststykket.Udskæring af fasan
  6. Læg rygbenet til side. Foruden rygbenet står du nu med et bryststykke og to lår.Udskæring af fasan
  7. Del bryststykket i to på langs.Udskæring af fasan
  8. Del hvert af de to bryststykker i to.Udskæring af fasan
  9. Del begge lårstykker i to. Skær på tværs lige ved fedtstriben.Udskæring af fasan
  10. Du har nu parteret din – muligvis første – fasan, og den er klar til tilberedning. Godt arbejde – og velbekomme!

 


 

Walk the wild site

Vi har billederne fra bogen: “Walk on the wild side“.