fbpx Cola spareribs 😋 | GastroFun.dk

Cola spareribs

Cola spareribs
Underrubrik
Lækre spareribs tilberedt i cola.
Indholdsfortegnelse

Cola Spareribs er en lidt anderledes måde at tilberede spareribs på. Tanken er at colaen skal hjælpe med at gøre kødet mørt, samtidig med at det giver smag til saucen.

Jeg bruger som regel ribben, som er rigtige spareribs, men man kan sagtens bruge kamben, der hedder Baby Back Ribs på originalsproget 🙂

Du skal bruge:

  • 1-1,5 kg spareribs eller kamben.
  • 1,5 liter cola med sukker.
  • Krydderiblanding efter eget valg. Hvis du laver en rub selv, så undgå sukker – det er der masser af i colaen.
  • Stegeso eller -gryde.
  • To små dåser tomatpuré eller én stor.

Fremgangsmåde – 1. del

Puds benene af for sener og hinder, giv den en god gang krydderi/rub og lad dem hvile en time i køleskab.

marinerede spareribs
De marinerede ribs der har hvilet i køleskabet

Disse har dog fået en marinaede i stedet for en rub, men det virker lige så godt.

Læg dem i en stegeso eller stegegryde. Jeg foretrækker min römertopf som efterhånden kun bliver brugt til ribs og pulled pork. Hæld cola over så det dækker så godt som muligt – det passer som regel med 1,5 liter. Mærket på colaen er lidt et spørgsmål om religion, men jeg bruger faktisk bare den billigste fra butikken og så drikker jeg min Coca Cola ved siden af 🙂

Stil det i en kold ovn og og tænd den på 90 grader. Lad det stå natten over eller ca. 8 timer – det gør ikke noget at den får lidt mere eller lidt mindre.

Spareribs tilberedt i cola
Spareribs lige ud af ovnen

Tag benene forsigtigt ud og læg dem i køleskabet indtil de skal spises. Hæld den kombinerede cola og sky over i en gryde og lad det stå et par minutter. Fjern det lag fedt der lægger sig på overfladen og begynd at koge det ind til ca. halv volumen.

Drop herefter tomatpuré i gryden og rør det godt ud (jeg bruger altid et lille piskeris). Kog det videre indtil det begynder at få en tykkere konsistens.

Så er det frem med skeen og smag det til. I udgangspunktet smager det lækkert som det er, men jeg tilsætter ofte lidt chilisauce og mange foretrækker en smule flydende røgsmag til deres ribs.

Når konsistensen er ved at være “sovset” (ca. det samme som ketchup) tages gryden af varmen og saucen hældes over i et glas eller en flaske og stilles i køleskab indtil den skal bruges. Hvis den skal bruges med det samme, afkøles den bare i gryden.

Fremgangsmåde – 2. del

Når benene skal spises, kommer de på grillen ved ikke for høj varme. Der skal bare steges af og have den rigtige grill-overflade. Det kan godt betale sige at være lidt forsigtig med dem, da de ellers godt kan falde fra hinanden.

Jeg laver dem ofte i ovn, hvor det er lettere at have styr på dem og man kan lave to plader samtidig.

Hvis saucen er blevet for fast, kan du varme den en smule, ellers læg benene i et fad eller skål og hæld saucen over og spis!

God appetit!

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Asiatiske spareribs
Opskrift
Mette
Spareribs
Opskrift
Muusmann Forlag