Txuleton rib eye

Txuleton rib eye
Sidst ændret:
Tirsdag den 6. april, 2021 - 12:44
Beskrivelse

Txuleton rib eye. Det lyder russisk/finsk eller hel sort, men det er en kvægrace fra Baskerlandet i det nordlige Spanien. I byen San Sebastian (der har et hav af Michelin restauranter og en stolt madkultur), har dette stykke kød, der er en af de ypperste oplevelser du kan prøve at sætte tænderne i.

Vi lever i et fedtforskrækket land, hvor mørbraden anses for at være det bedste stykke kød du kan spise. Bevares, det er mørt og lækkert, men fedt er bare nøglen til at få god smag frem.

For at opnå det ypperste fra denne kvægrace, benyttes typisk en overvægtig og gammel malkeko, der typisk fedes op den sidste tid. Så glem alt om kødkvæg, hvis eneste formål er at få store muskler som overhoved mulig, her er det en vanvittig fedtmarmorering der jagtes.

Med hensyn til tilberedningen, så er den baseret på en af San Sebastians bedste steak restauranters måde at tilberede kødet på. Normalt plejer vi her i Norden at stege hårdt først, så porrerne lukkes og derefter varmes kødet færdigt. Dernede var tilgangen at placere kødet på en rist over ild og langsomt tilberede kødet ved højere og højere varme indtil kødet var perfekt. Formen var selvfølgelig umulig for os at kopiere, da det var over ild og med en lidt skrå rist, så fedtet ikke løb fra kødet, men forblev der i. Kødet blev overdænget i salt, der blot blev "rystet" af bagefter. Kødet fik cirka 10 minutter på hver side.

Txuleton rib eye


Som medlem af GastroFun PREMIUM kan du se en video af os stege kødet.

Hvis du ikke er medlem, så kan du tilmelde dig her, hvor du f.eks. kan få en gratis prøveperiode på 14 dage

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
1200 g Ribeye (Txuleton)
Vejledning

Sæt en grillpande på dit blus og tænd den på middel varme.

Tag kødet ud af posen og tør det godt af med et rent viskestykke. Væske er generelt din fjende når du gerne have en stegeskorpe.

Der er en meget stor fedtkant i siden, så brug en saks (eller vær forsigtig med en kniv) og klip i kanten et par steder. Det gør at kødet ikke trækker sig sammen og bliver uens tilberedt.

Kom flagesalt overalt på den ene side af kødet. Brug meget mere end du synes er godt - saltet skal nok falde af bagefter.

Kom kødet på en grillpande med saltsiden nedad. 

Drys den anden side til med salt herefter.

Steg kødet i 10 minutter og vend det.

Giv det 5 minutter på den anden side.

Skru op på fuld blus og steg fedtkanten på siden i 1-2 minutter.

Giv herefter kødet 1-2 minutter på hver side ved fuld blus.

Kødet er nu klar til servering. Det behøver ikke at hvile, men du kan evt. skrabe saltet af. Skær i tynde skiver og server straks.

Txuleton rib eye

Txuleton rib eye

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier