fbpx ✅Tørrede citrusfrugter🍋🍊 | opskrifter | GastroFun.dk

Tørrede citrusfrugter

Tørrede citrusfrugter
Sidst ændret:
Mandag den 23. marts, 2020 - 09:05
Beskrivelse

Citrusfrugt-familien har taget opstilling til gruppeportræt efter tørring.

En dehydrator er et dejligt køkkengrej til at tørre/dehydrere appelsiner, lime og citroner.

Jeg bruger lime-skiverne til at give god smag i et glas vand f.eks. - og citronskiverne gør sort te særlig lækker. Appelsinskiverne har jeg foreløbig mest brugt som snack, men overvejer at pulverisere det til appelsinfromage, limonade el. lignende...

Mængderne betyder ikke det store, når man dehydrerer. Det vigtigste er blot at ens råvarer har samme tykkelse, så de skal bruge lige så lang tid på at tørre. Men når man er i gang, så kan man lige så godt lave en stor portion.
 

Sværhedsgrad
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
22 timer
Tid i alt
22 timer, 5 minutter
Ingredienser
  Citron
  Lime
Vejledning

Skær appelsin, lime og citron meget tyndt.

Det er bedst at bruge et mandolinjern.

Tænd din dehydrator på 55 grader.

Placer frugtskiverne på dehydratorens indsats og de må ikke ligge i lag eller røre hinanden.

Tør dem til de er helt tørre, hele vejen igennem. Jeg gav mine 22 timer.

De lave varmegrader er for at undgå misfarvning af specielt citronskiverne.

Jeg lod mine skiver tørre ret længe efter de kom ud af min dehydrator og inden jeg puttede dem på glas. Så er man sikker på at de er tørre og uden fugt og på den måde forbliver de sprøde og tørre.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Annonce: Mangler du vininspiration til maden - se mere her hos Den Sidste Flaske.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Dehydrator
Artikel
Sponsoreret indhold