fbpx ✅Svinekoteletter (sous vide) og pommes anna | opskrifter | GastroFun.dk

Svinekoteletter (sous vide) og pommes anna

Svinekoteletter (sous vide) og pommes anna
Underrubrik
Serveret med en timiansglace og sprød grønkål
Beskrivelse

Her får du opskriften på en sous vide tilberedt svinekotelet med skaft serveret med en hurtig udgave af pommes anna. 

Denne ret er oplagt til weekenden, hvor du gerne vil servere en lækker ret til din familie eller gæster. Det sous vide tilberedte svinekød får nyt liv, når det kommer en tur i vandbadet - så du og dine gæster kan se frem til at nyde saftigt, smørt og smagsfuldt kød. Og med en god timianglace, kan du sætte prikken over i'et.

Vores hurtige udgave af en pommes anna er god, fordi du med kort varsel kan bikse den sammen og nyde dine gæsters selskab. 

God fornøjelse!

Udbytte
2 Portioner
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
3 timer
Tid i alt
3 timer, 30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Svinekotellet sous vide)
  Ghee (Kan erstattes af smør og olie)
  Opskriftsgruppe (Pommes anna)
1 kg Kartofler
  Smør (smeltet)
  Timian
  Opskriftsgruppe (Timiansglace)
1 Løg
1 fed Hvidløg
1 tsk Olie
3 dl Rødvin
  Frisk timian (3 kviste)
4 dl fond
1 tsk Citronsaft
1⁄2 tsk Eddike
30 g Smør (Koldt)
Vejledning

Svinekoteletter sous vide

Krydr dit kød med salt og peber, og læg hvert stykke i en sous vide-pose. 

Tilbered kødet i sous vide i 3 timer ved 58 grader.

Tag herefter kødet op af vandbadet og ud af poserne. Tør det godt af med et viskestykke, og steg det af på en pande med ghee. Her får du opskriften på ghee. Det kan også erstattes af en blanding af olie og smør. 
 

Pommes anna - en hurtig version

Tænd din ovn på 220 grader. 

Skræl kartoflerne, skær dem tynde på et mandulinjern og skyl dem i koldt vand. 

Læg kartoflerne sammen i lag med smeltet smør, salt, peber og tørret timian. Vi bruger her en brødform, men du kan bruge den form, du ønsker. Find noget, du kan bruge som pres, når de skal bages i ovnen. 

Bag din pommes anna under sølvpapir og pres i 30 minutter ved 220 grader.

Her vil man normalt sætte sin pommes anna på køl til dagen efter - men da dette er en hurtig version, skal den bages yderligere. 

Tag sølvpapiret af og bag dem i yderligere 20 minutter ved 200 grader uden pres. 

Skær din pommes anna ud i passende størrelse.
 

Timianglace

Rengør og hak løg og hvidløg fint. Find en tykbundet gryde frem og steg begge dele i smagsneutral olie til der er bløde og klare.

Tilføj rødvin og timiankviste og lad det simre i 20 minutter. 

Tilføj 4 dl. fond. Ligger du inde med stegesky, afpuds eller andet kraft, så tilføj gerne dette oveni.

Tilsæt en smule citronsaft og eddike og smag til med tørret timian. 

Når din sauce er kogt ind til 1-2 dl, skal den monteres med koldt smør i tern. 

Sørg for at saucen bulderkoger, og at smørret kommer lige fra køleskabet. Det er vigtigt at ramme temperaturerne og at piske kraftigt undervejs. 

Tilsæt et stykke smør ad gangen under kraftig piskning, indtil saucen har den ønskede tykkelse. Der er skal rigeligt smør i.


Saml til sidst din ret, og servér den for dine gæster. 

Svinekoteletter (sous vide) og pommes anna

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Svinekotelet
Artikel
Per Asmussen
Rødvinsglace
Opskrift
Per Asmussen