fbpx ✅Spareribs i ovn🍖 | opskrifter | GastroFun.dk

Spareribs i ovn

Spareribs i ovn
Sidst ændret:
Onsdag den 1. april, 2020 - 12:06
Beskrivelse

Verdensklasse kød fortjener en omhyggelig tilberedning.

Her har jeg tilberedt mine duroc baby back ribs i ovnen i min eget hjemmelavede dryrub.

Jeg har opskriften fra min nabo, der præsterede at få min kone til at spise spareribs for første gang i 20 år og være vild med det.

Hans udgave er dog lavet på grillen, så her får du min ovn-version i stedet for.

Spareribs i ovn

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
4 timer
Tilberedelsestid
3 timer, 20 minutter
Tid i alt
7 timer, 20 minutter
Ingredienser
1 Kamben (Jeg brugte et helt kamben fra en Duroc.)
1 Øl
  Opskriftsgruppe (Dry rub)
2 spsk Salt
1 spsk Paprika
1 tsk Løgpulver
1⁄2 tsk Sennepsfrø (knust)
1 spsk Brun farin
1⁄2 tsk Peber (fra kværn)
  Opskriftsgruppe (Marinade)
Vejledning

Start med at fjerne det værste lag fedt og sener fra kødet.

Herefter skal hinderne fjernes. Hvis du har købt ved en slagter, så spørg gerne om han vil gøre det, da det er ret træls og tit lidt bøvlet.

I bund og grund handler det om at bruge et rent viskestykke/køkkenrulle, så dine fingre ikke glider. Du skal få fat i hinderne på benene, enten ved at dirke dig lidt ind med en kniv/ske og så trække dem af. 

Herefter skal rubben blandes sammen i en skål og masseres ind i kødet. Jo længere tid den kan stå, jo bedre. Jeg gav min 4 timer, men du sagtens give den mellem 12-24 timer i rubben. Sukkeret/saltet er med til at mørne kødet og give smag.

Steg det i ovnen ved 225 grader med kødsiden nedad i 15 min og herefter vendes kødet og får 45 minutter.

Tag bradepanden ud af ovnen tilsæt en øl som du godt kan lide. Luk bradepanden til med staniol og sørg at den er tætlukket, da du skal bruge væsken til at dampe kødet med. Det tørrer ud hvis væsken slipper væk.

Giv det 120 grader i minimum 2 timer, gerne 4-5 timer.

Fjern folien og nu mangler kødet "bare" at blive smurt ind i en marinade der skal karamelliseres i ovnen.  

Skru op for ovnen til 220 grader varmluft.

Pensl kødet i din favorit barbecue sauce eller evt. en hjemmelavet.

Tilbered kødet i cirka 10-15 minutter i ovnen og kødet er klar til servering.

Server f.eks. med hjemmelavet pommes frittes og coleslaw.

Spareribs i ovn

Spareribs i ovn

Spareribs i ovn

Spareribs i ovn

Spareribs i ovn

Noter

Vi var kun 2 der skulle spise af kødet, så jeg valgt at dele mit kamben i 3 dele efter "dampningen" i ovnen. Herefter blev de pakket de to ind i bagepapir og frosset ned. Så har vi meget nemt aftensmad to andre dage - da det bare skal tages ud af fryseren, pensles i en marinade og gives cirka 20 minutter i ovnen.

Læs også
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion
Duroc spareribs
Opskrift
Per Asmussen
Cola spareribs
Artikel
Ronnie
Spareribs
Opskrift
Muusmann Forlag
Barbecue short ribs
Opskrift
Per Asmussen
Brisket
Opskrift
Per Asmussen
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier