fbpx 🍞Sødmælksbrød | opskrifter | GastroFun.dk

Sødmælksbrød

Sødmælksbrød
Beskrivelse

Var det noget med en skive lækkert og luftigt friskbagt sødmælksbrød til weekendmorgenen eller eftermiddagskaffen?

Duften af nybagt brød i weekenden er simpelthen noget af det hyggeligste, jeg kan komme på, fordi det vækker dejlige barndomsminder fra de morgener, hvor man gav sig ekstragod tid til de mindste ting. Det er få ting, der kan få munden til at løbe i vand, som tanken om en skive af det lune og superbløde, friskbragte franskbrød med iskoldt smør og en skive ost ovenpå. Uha!

Har du nogensinde undret dig over alt det mel, der kan være på det franskbrød, du finder hos bageren? Det er ikke blot for syns skyld (selvom vi godt kan blive enige om, at det giver brødet et lækkert og rustikt udtryk) - nej, brødet får faktisk et godt lag mel inden bagningen, for at beskytte brødets overflade mod at blive brændt.

Man skal lige lære foldeteknikken, når man bager et franskbrød, men når den først er der, så er det ligesom at køre på cykel! Sæt i gang :-)

Udbytte
1 sødmælksbrød
Forberedelsestid
1 time, 50 minutter
Tilberedelsestid
45 minutter
Tid i alt
2 timer, 35 minutter
Ingredienser
25 g Gær
1⁄2 l Sødmælk
1 spsk Sukker
1 spsk Salt
13 dl Hvedemel (cirka 780 gram)
50 g Smør
  Hvedemel (til formning)
  Birkes (blå, til pyntning)
50 g Mælk (til pensling)
Vejledning

Dejen

  1. Find en gryde.
  2. Hæld den halve liter mælk her.
  3. Tilføj smør.
  4. Lad smørret smelte, mens mælken varmes op til kropstemperatur (37 grader).
  5. Find en røreskål.
  6. Hæld den lune blanding heri.
  7. Tilføj gær og sukker.
  8. Rør rundt.
  9. Lad blandingen stå i 5 til 10 min.
  10. Tilsæt salt og rør rundt.
  11. Kom mel i blandingen - 100 gram ad gangen mens du rører kraftigt rundt.
  12. Sæt skålen i din røremaskine (eller fortsæt ved håndkraft).
  13. Kør røremaskinen i 20 minutter ved middelhøj hastighed til dejen er æltet godt sammen.
  14. Læg et viskestykke eller et stykke film henover skålen.Franskbrød
  15. Lad dejen hvile i 30 minutter.
  16. Drys mel på bordet og læg dejen herpå.Franskbrød

 

Foldning

  1. Flad dejen ud til en stor firkant.Franskbrød
  2. Fold først den ene ende ind mod midten, herefter den anden. Enderne skal nå hinanden og lige klemmes sammen.FranskbrødFranskbrød
  3. Rul dejen sammen til en pølse, oppefra og ind mod kroppen.FranskbrødFranskbrød
  4. Se eventuelt hele fremgangsmetoden her:
  5. Find en fransbrødsform.
  6. Beklæd formen med bagepapir.
  7. Læg pølsen heri, og med samlingen nedad.Franskbrød
  8. Dæk brødet til med et klæde eller viskestykke.
  9. Lad brødet hæve i 20 minutter.
  10. Find en skarp kniv.
  11. Lav to diagonale ridser i overfladen.Franskbrød
  12. Giv brødet et generøst drys med mel. På denne måde får vi en sprød skorpe, der ikke er brændt.Franskbrød

 

Bagning

  1. Sæt dejen ind i den kolde ovn.
  2. Tænd ovnen på 220 grader almindelig over-/undervarme.
  3. Bag brødet i 45 minutter.
  4. Tag brødet ud og lad det afkøle lidt.

 

 

 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Gær og bagning
Artikel
Redaktion
Sødmælksfranskbrød
Opskrift
Anette