Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og avocado

Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og avocado
Sidst ændret:
Tirsdag den 30. marts, 2021 - 13:46
Beskrivelse

Aftensmaden i dag blev af den sunde, men virkelig lækre og smovsede slags: Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og frisk avocado.
Alt serveres samlet i dette fad og er lige til at spise som det er - det smager bar dejligt!

Af rodfrugter har jeg brugt sød kartoffel, gule og røde rødbeder og gulerødder og dertil lidt rødløg. Det hakkede oksekød er krydret godt og går bar super godt til rodfrugterne. På toppen sørger lidt smeltet ost og avocado for at gøre dette til en rigtig comfortfood-ret.

Retten er super nem, tager ikke mere end 10 minutters tid at forberede og resten af tiden er ovntid.

Du kan bruge lige præcis de rodfrugter du synes, pastinak, knoldselleri og jordskokker ville fx også være godt og oksekødet kan du skifte ud med hakket kyllingekød, hvis du synes.

Uanset hvad er det en lækker, smovset ret, der smager herligt og som er fyldt med sunde godt sager.

Skal det være ekstra luksus, så lav en guacemole og server til.

Rodfrugter i fad med krydret oksekød, ost og avocado

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
500 g Rodfrugter (fx knoldselleri/pastinak/gulerødder/sød kartoffel/rødbeder osv)
1 Rødløg (i grove skiver)
4 spsk Olivenolie
1 tsk Salt
1⁄2 tsk Peber
1 1⁄2 tsk Spidskommen
1⁄2 tsk Koriander (stødt)
1 fed Hvidløg (presset)
  Revet ost (2 håndfulde)
1 Avocado (i tern)
Vejledning

Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.

Skræl og skær rodfrugter i små tern, læg dem i et ovnfast fad sammen med rødløgene og vend det hele sammen med olie og salt/peber.

Brun oksekødet i en gryde og krydr med salt, peber, spidskommen og koriander.

Tilføj revet hvidløg og smag til.

Hæld oksekødet i fadet og bland med rodfrugterne.

Fordel revet ost i fadet og tilbered 30 minutter i ovnen.

Til servering toppes med frisk avocado.

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier