fbpx ✅Pølsehorn 🌭 | opskrifter | GastroFun.dk

Pølsehorn

Pølsehorn
Beskrivelse

Pølsehorn er lige til at gå til, og her kan alle være med - børn som voksne. Pølsehorn er den slags madlavning, som børnene kan være med til uden problemer - samtidig med de synes det er sjovt. Ihvertfald den del med at rulle dem til horn. 

Her får du en opskrift, der sikrer, at du og børnene får lækre, bløde og luftige pølsehorn, som ikke er tørre. 

Laver du en stor portion, kan du uden problemer fryse en del af dem ned - så har du en lækker snack til madpakken klar. 

Udbytte
12 Portioner
Ingredienser
1 spsk Tørgær (25 gram almindeligt gær)
1 spsk Sukker
1 spsk Groft salt
2 spsk Olie
650 g Hvedemel
5 dl Vand (Lunkent)
6 Pølser (Skåret i halve)
  Æg (Til pensling)
Vejledning

Dej

Bruger du en røremaskine, hælder du lunkent vand, gær, sukker, salt og olie op i denne skål. Lad maskinen køre, til gæren er opløst. 

Tilsæt mel lidt af gangen indtil dejen er smidig og lind. 

Dæk din dej til med en badehætte og husholdningsfilm, og lad den hæve i 30 minutter. 
 

Pølsehorn

Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en stor firkant. 

Skær lange firkanter ud af dejen og placér pølserne herpå. Rul pølsehornene som vist på billedet.

Lad pølsehornene efterhæve i 30 minutter under et viskestykke. 

Rids skråt i dejen og pensl pølsehornene med et sammenpisket æg.

Bag pølsehornene i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 minutter. Hold øje med farven på overfladen. 

Pølsehorn

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Grove pølsehorn
Opskrift
Anette
Skinkesnegle
Opskrift
Anette
Pizza med serranoskinke og trøffel
Opskrift
Per Asmussen