fbpx 🍪🏡Peberkagehus🎅 | opskrifter | GastroFun.dk

Peberkagehus

Peberkagehus
Sidst ændret:
Tirsdag den 10. december, 2019 - 10:26
Beskrivelse

Der er mange dejlige og sjove ting, som der er tradition for at lave her i julemåneden. Vi mødes til klippe-klister, fletter julehjerter og folder julestjerner og kræmmerhuse, imens vi hører julemusik og mæsker os i juleknas. Ih, det er så hygge!

Peberkagehuse er endnu ét af de virkelig hyggelige juleprojekter her i december måned! Enten alene eller sammen med andre. Det er en oplagt familieaktivitet, og ungerne elsker det!

Her får du min opskrift til at lave et sødt peberkagehus, lige fra start til slut.

 

Peberkagehus opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
1 peberkagehus
Forberedelsestid
35 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Hviletid
4 timer
Tid i alt
4 timer, 50 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Peberkagedej)
125 g Smør
200 g Sirup (mørk)
2 1⁄2 dl Brun farin
1 tsk Peber
1 tsk Kardemomme (stødt)
3 tsk Kanel
2 tsk Natron
8 1⁄3 dl Hvedemel
1 Æg
  Opskriftsgruppe (Pynt)
3 1⁄2 dl Flormelis
1 Pasteuserede æggehvider (eller hviden fra 1 æg)
  sukkerpynt (fx små sølvkugler, røde hjerter og stjerner)
  Opskriftsgruppe (Samling af peberkagehus)
1 2⁄3 dl Sukker
Vejledning

Peberkagedej

  1. Begynd med at komme smør, sirup og farin i en gryde. Jeg bruger mørk sirup, der har en kraftigere smag og derfor er rigtig god til julesmåkager, men du kan sagtens bruge lys sirup. Det er blot en smagssag.

  2. Sæt gryden på komfuret ved svagt blus og lad det ligeså stille smelte.

  3. Tag gryden af blusset og tilsæt peber, ingefær, kardemomme, kanel og natron.

  4. Rør det sammen og lad det hele afkøle lidt.

  5. Sæt dejen i køleskabet i minimum et par timer.

  6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i cirka tre millimeters tykkelse.

  7. Skær dejen ud i de ønskede dele. Jeg skar 2 dele til husets facade, 2 dele til husets gavle, 2 dele til taget og 4 dele til skorstenen. Du kan eksempelvis bruge delene fra vinduerne til skorstenen. Husk at to af delene til skorstenen skal skæres til, så de passer til at sidde på tagryggen. Inden du begynder at skære delene ud, kan du starte med at tegne delene på et stykke bagepapir og lægge henover dejen. Derefter er det nemt at skære dejen ud. Man kan også købe udstikkere til peberkagehuse.

  8. Forvarm ovnen på 180 grader celsius.

  9. Læg alle kagedelene på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt pladen i den forvarmede ovn.

  10. Lad delene bage i 10 minutter.

  11. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle fuldstændigt.

 

Pynt

  1. Kom flormelis og æggehviden i en skål og pisk det sammen, til det bliver sejt.

  2. Lav et kræmmerhus af bagepapir og forsegl det med et par stykker tape.

  3. Klip et lille hul i enden af kræmmerhuset ved at klippe spidsen af. Klip det hellere for småt end for stort, så du lige kan lave en "tester" af glasuren, inden du sprøjter direkte på kagedelene.

  4. Hæld glasuren i kræmmerhuset og begynd nu at dekorere de helt afkølede kagedele. Du kan dekorere dem ligesom du ønsker, eller du kan lade dig inspirere af mit peberkagehus.

  5. Pynt glasuren med sukkerpynten.

  6. Lad glasuren størkne. Det tager minimum et par timer, og glasuren skal være helt hård, inden peberkagehuset samles.

 

Samling af peberkagehus

  1. Hæld sukkeret på en pande og lad det smelte.

  2. Lad panden stå på komfuret ved lavt blus, så den ikke størkner igen.

  3. Dyb kanterne af kagedelene i karamellen og lim delene sammen. Sørg for at holde delene sammen, indtil karamellen er størknet.

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier
Læs også
Julens småkager
Artikel
Redaktion
Peberkager med glasur
Opskrift
Anette
Pebernødder
Opskrift
Birgitte R.
Pebernødder
Opskrift
Anette