fbpx Pandestegt karbonader 🍳 | opskrifter | GastroFun.dk

Pandestegt karbonader

Pandestegt karbonader
Underrubrik
Serveret med kartofler, persillesovs og syltede rødbeder
Beskrivelse

Jeg synes, at karbonader er indbegrebet af skønne barndomsminder og noget ærkedansk, traditionelt og "mormor-agtigt".

Forleden lavede jeg karbonader til min datter og min mand, og allerede under madlavningen begyndte minderne om den gode gamle, hjemlige hygge fra barndomshjemmet at rulle indover mig. Det er helt fantastisk, som smage og dufte kan frembringe følelser i en sådan grad!

Måske du kalder dem karbonader, måske du kalder dem krebinetter, men uanset hvilken udgave af de panerede "svinebøffer", du selv er opvokset med, så er begge dele noget, der betegner nogle helt klassiske kødretter i flere danske hjem.

 

Karbonader eller krebinetter?

Lad os få det afgjort én gang for alle: Karbonader og krebinetter er ikke det samme. Så fik vi i hvert fald fastslået dét.

Der ligger i høj grad nogle regionale forskelle til grund for, hvorvidt man er opvokset med enten karbonader eller krebinetter: Jyderne er typisk opvokset med karbonader, mens øboerne har smæsket sig i krebinetter.

- men hvad er forskellen egentlig pĂĄ karbonader og krebinetter?

Overordnet set stammer karbonader fra Italien, mens krebinetter stammer fra Frankrig. Italienerne formede oprindeligt karbonaderne som store, runde, flade bøffer af ren hakket svinekød, der efterfølgende blev stegt over kul - deraf navnet "karbonader": Det italienske ord for kul er nemlig carbonata.

Krebinetter, derimod, har rødder i Frankrig, hvor de oprindeligt blev lavet i ovale former. Her benyttedes dog enten hakket kød, fjerkræ eller indmad, hvorefter bøfferne blev paneret eller indhyllet i et fedtnet. Det franske ord for et fedtnet er crépine, hvilket ligeledes er det franske navn for krebinetter.

I dag er forskellene stort set udvandet, da man i dag også vælger at panere karbonaderne inden stegningen, ligesom både karbonader og krebinetter typisk laves med enten rent svinekød eller en blanding af svine- og kalvekød.

Og ikke nok med det: Der er yderligere, egnsbestemte variationer af både karbonader og krebinetter.

Selv er jeg opvokset med karbonader, og jeg ved, at man i nogle egne blander raspen med det hakkede svinekød, mens man i andre vender bøfferne i en panering af først æg, herefter mel og til sidst rasp. Derudover kan der være forskelle i, hvor tykke eller tynde bøfferne laves.

Så - det er altså helt forståeligt, at der kan opstå en del tvivlsspørgsmål, når diskussionen falder på karbonader versus krebinetter. Det er nemlig ikke længere lige til at sætte fingeren på.

 

Min opskrift pĂĄ pandestegte karbonader

Hvor jeg kommer fra, er en karbonade lavet af enten rent, hakket svinekød eller en blanding af hakket svine- og kalvekød - og så er den paneret i æg, hvedemel og rasp.

Jeg serverede mine "barndomsminder" med kogte kartofler og persillesovs - akkurat som jeg selv har fĂĄet det serveret som lille pige.

Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
1 dl Rasp
1 dl Hvedemel
  Krydderier (Salt og peber)
15 g Smør
  Salt
20 g Smør
2 spsk Hvedemel
3 dl Mælk
2 dl Vand (Fra kartoflerne)
1 spsk Citronsaft
  Krydderier (Salt og peber)
1 bdt Persille
Vejledning

Karbonader

  1. Tag kødet ud af køleskabet cirka 30 minutter før det skal tilberedes og del det i 4 lige store dele. Form dem som relativt flade hakkebøffer og krydr dem med salt og peber.
  2. Lad kødet stå tildækket indtil de skal steges.
  3. Tænd en pande på middelhøj varme og smelt smørret derpå. Når smørret bruser er karbonader klar til at komme på.
  4. Fordel melet, et pisket æg og raspen på 3 tallerkener og vend dine karbonader i dem startende med melet, ægget og derefter raspen.
  5. Steg karbonaderne i 5 minutter på hver side. Gem stegefedtet til sovsen, men kør det gennem en sigte først. 
  6. Karbonaderne er nu klar til servering. Hold dem gerne varme i ovnen ved 100 grader

Karbonader

 

Hvide kartofler

  1. Skræl kartoflerne. Du kan også nøjes med at skrubbe/vaske dem, hvis du bruger nye kartofler. Jeg brugte dog selv "gamle" kartofler.
  2. Kog kartoflerne i vand med salt i cirka 20 minutter. Bruger du nye kartofler, nedbringes en del af kogetiden. Du kan tjekke, om kartoflerne er møre, hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv. Kartoflen skal let glide af kniven igen, når du løfter kniven. Hvis ikke, koger du kartoflerne et par minutter mere og tjekker dem atter engang.
  3. Hæld kogevandet fra kartoflerne over i en anden gryde eller skål. Kogevandet skal bruges til persillesovsen.

 

Persillesovs

  1. Skyl persillen grundigt og finhak den.
  2. Smelt 20 gram smør i en gryde ved mellemhøj varme. Du kan lave en blanding af smør og fedtstoffet fra karbonaderne til at starte den opbagte sovs. Det giver rigtig god smag til sovsen. Vælger du at bruge fedtstoffet fra karbonaderne, skal du blot bruge mindre smør.
  3. Kom de 2 skefulde mel i smøret.
  4. Pisk hurtigt med et piskeris og tilsæt lidt af mælken ad gangen. Når der ikke er mere mælk, tilsæt da vandet fra kartoflerne - fortsat under kraftig omrøring. Hvis du ikke er fedtforskrækket, kan du med fordel erstatte lidt af mælken med fløde!
  5. Hæld den hakkede persille i sovsen og smag til med salt og peber. Hvis der stadig mangler smag, kan du tilføje fedtstoffet fra karbonaderne, lidt bouillon eller æbleeddike.

 

Servering

Servér de varme karbonader med kartofler, persillesovs, syltede rødbeder og pynt eventuelt med persille.

Noter

Brug f.eks. hjemmelavet rasp.

Se f.eks. en opskrift på syltede rødbeder her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier