Ørred i ovn

En virkelig god måde at lave ørredfilet i ovnen på.
I opskriften her krydres fisken med citronsaft- og skal og drysses med et godt lag hakkede mandler, hvorefter den bages i ovnen, til mandlerne er sprøde og knasende. Mandlerne passer virkelig godt til ørredsmagen, hvor de bidrager med en ny og lidt anderledes smag.
Server med persillekartofler og avocadosalat.
Tag fisken ud af køleskabet cirka 30 minutter før brug.
Drys den med salt og lad den trække i cirka 30 minutter.
Skyl og aftør fisken.
Smør et ildfast fad med olie og i læg ørredfileten i fadet med skindsiden nedad.
Smør honningen ud over fisken. Krydr med salt, peber og citronskal og pres saften af citronen henover.
Drys til sidst de grofthakkede mandler ovenpå.
Bag fisken i varmluftovn ved 180 grader i 15-20 minutter.
Server ørredfileten med kogte kartofler vendt i smør og persille samt avocadosalat.
Retten er lækker hverdagsmad, men den kan også sagtens serveres som uformel gæstemad.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.