fbpx Nutellasnurrer de luxe | opskrifter | GastroFun.dk

Nutellasnurrer de luxe

Nutellasnurrer de luxe
Sidst ændret:
Torsdag den 26. marts, 2020 - 09:31
Beskrivelse

Onsdags snurrer til efterårshyggen..? Det blir et stort ja tak herfra! 😍

De her nutellasnurrer er sååå for meget og totally worth it! ☺️

De er luftige og bløde, fyldt med nutella, chokolade, marcipan og knasende mandler på toppen... muuums... 😉

De tar halvanden time fra start til slut, smager ekseptionelt godt lune, men gør det også godt afkølede og så er de fryseegnede.

Jeg siger go for it! 😄

Sværhedsgrad
Udbytte
18 stk.
Forberedelsestid
1 time, 15 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
1 time, 30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Dej)
50 g Gær
4 dl Mælk
150 g Smør
1 spsk Sukker
1⁄2 tsk Salt
1⁄2 tsk Kardemomme
1 Æg
8 dl Hvedemel
2 dl Rugmel
  Opskriftsgruppe (Fyld)
150 g Smør
150 g Marcipan
100 g Rørsukker
  Nutella (1/2 glas)
100 g Mørk chokolade (hakket)
Vejledning

Kom mælk og smør i en gryde og varm op til smørret er smeltet.

Tag det af varmen, hæld det i en skål og rør gæren ud i den fingervarme blanding.

Tilsæt sukker, salt, vaniljesukker, kardemomme og æg og rør godt.

Tilsæt melet lidt efter lidt, mens du ælter dejen. Dejen skal være lidt klistret. Ælt godt til glat og fin dej.

Tænd din ovn på 50 grader og stil skålen ind. Lad dejen lynhæve 30 min. (Alternativt kan du lade den hæve 1 time ved stuetemp)

Lav fyld imens:

Bland smør, sukker og marcipan i en skål og pisk godt sammen.

Rul dejen ud til en firkant på cirka 50 x 60 cm og 0,5 cm i tykkelse.

Smør nutellaen ud i et jævnt lag på hele dejen.

Smør derefter remoncen ud ovenpå og drys med den hakkede chokolade

Fold dejen sammen ved først, at folde den ene halvdel ind til midten og dernæst folde den anden halvdel ind over - så der nu er 3 lag. Tryk dejen lidt sammen.

Skær dejen i cirka 3 cm strimler

Skær hver strimmel igennem på midten, men ikke helt igennem - stop et par centimeter fra toppen. Sno de 2 "strimler" om hinanden. Bind en knude med den nu snoede strimmel og put enderne ind under.

Kom snurrerene på en bageplade med papir og lad dem efterhæve cirka 15 minutter ved stuetemperatur. Skru ovnen op på 200 grader.

Pensl kanelsnurrerne med et sammenpisket æg og drys med hakkede mandler

Bag kanelsnurrerne ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Kom dem på en bagerist og afkøl.

Kilde

Følg min Instagram profil her.

Læs også
Kanelsnurrer
Opskrift
Anette
Nøddesmør (nutella)
Opskrift
Thomas
Hjemmelavet nutella
Opskrift
Katrine
Kardemomme snurrer med creme
Opskrift
Anne Mette Autzen
Brombærsnurrer
Opskrift
Malene Nyegaard
Snurrer med pesto
Opskrift
Anette
Hvidløgssnurrer med persille
Opskrift
Anne Mette Autzen
Snurrer med pikantost
Opskrift
Anette
Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier