Mickis Choux au Craquelin

Mickis Choux au Craquelin
Sidst ændret:
Torsdag den 4. februar, 2021 - 10:47
Beskrivelse

WOOP WOOP!! KÆMPE FØRSTEGANGSSUCCES!!

Så er der endnu flere fastelavnsboller i gang!!  

Denne gang er det Choux au Craquelin eller vandbakkelse med kiksetop!

Disse er fyldt med jordbærmarmelade, sprøde makroner og en vaniljefløde! Lyder det ikke lækkert?!

Og jeg har aldrig lavet dem før!! De er simpelthen blevet så fine og søde, synes jeg!! 

Opskriften er til 16-18 stk.

Mickis Choux au Craquelin

Sværhedsgrad
Udbytte
16 stk.
Forberedelsestid
25 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Hviletid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Kiksetop)
80 g Smør
80 g Sukker
80 g Mel
  Opskriftsgruppe (Vandbakkelse)
2 1⁄4 dl Vand
100 g Smør
110 g Mel
3 Æg
1⁄4 tsk Salt
1 tsk Sukker
  Opskriftsgruppe (Fyld og pynt)
2 tsk Vaniljepasta (eller vaniljesukker)
16 Makroner (op til 20 stk.)
Vejledning

Kiksetop

Smuldr smørret i melet og sukkeret og ælt det hurtigt sammen til en ensartet dej.

Rul derefter dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. 3 mm tykkelse.

Stil dejen koldt igen, så den bliver helt fast.


Vandbakkelse

Kom vand, sukker, salt og smør i en gryde og kog op til alt smørret er smeltet.

Skru ned for temperaturen, tilsæt mel og rør godt rundt i et par minutter, så dejen “rister af” i gryden.

Lad dejen svale let, inden der piskes et æg i ad gangen.

Dejen skal være tyk og tung - så der skal bruges mellem 3-4 æg afhængigt af størrelsen på æggene.

Dejen må ikke blive for tynd.

Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tylle og sprøjt små klatter med en diameter op ca. 4 cm på bagepladen.

Tag den udrullede kiksedej og udstik cirkler, der er en smule større end vandbakkelsen.

Ca. 5 cm i diameter.

Placér en kiks oven på hver vandbakkelse.

Bag ved 175 grader alm ovn i ca. 35-40 minutter til de er gyldne og lækre!

Der må ikke åbnes for lågen imens.

Lad bollerne køle helt af inden afpyntning.


Fyld og pynt

Pisk fløden stiv med vanilje og kom i sprøjtepose med stjernetylle.

Knus makronerne let.

Flæk vandbakkelserne i toppen, så kun en lille stykke af låget skæres af og fyld med marmelade, knuste makroner og fløden.

Lav en flot swirl og placér toppen igen.

Drys med hindbærstøv inden servering.

God fornøjelse med det.

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier