fbpx Langtidshævede Kernestykker 👌 | opskrifter | GastroFun.dk

Langtidshævede Kernestykker

Langtidshævede kernestykker
Beskrivelse

Kernestykker med massere af fibre perfekte til madpakken, som sandwichboller. Disse boller vil holde dig tanket op og fyldt med energi.

Se med her for hele opskriften, på disse lækre brød. 

Udbytte
8 stk.
Foreberedelsestid
13 timer
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
13 timer, 20 minutter
Ingredienser
200 g Hvedekerner (knækkede)
15 g Gær
6 dl Vand
1 tsk Salt
150 g Grahamsmel
350 g Hvedemel
1 Æg (sammenpisket æg til pensling)
Vejledning

Tag en gryd og kog vandet op.

Tilsæt hvedekernerne og lad dem småkoge i 5 minutter. 

Fjern derefter gryden fra blusset og lad dem trække i en halv time. 

Rør gæren ud i kornblandingen.

Tilføj de øvrige ingredienser i gærblandingen.

Rør dejen i 5-10 minutter. Køkkenmaskine kan anvendes

Rør til dejen er fugtig, og en anelse klistret. 

Lad derefter dejen hæve i 10-12 timer i køleskabet. Gerne natten over.

En time før bollerne skal formes, tages skålen ud af køleskabet. 

Drys mel ud på bordet, tag dejen og klap den ud i en firkant. 

Lad dejen have en tykkelse pĂĄ omkring 3 centimeter.

Udskær 4 firkanter fra dejen, og skær herefter hver firkant i 2 trekanter. 

Tag en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 20 minutter. 

Bollerne pensles med et æg, og drysses herefter med grovhakket solsikkekerner. 

Bag bollerne cirka 20 minutter, ved 225 grader almindelig ovn, i midten af ovnen. 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier