fbpx ✅Kyllingelevermousse | opskrifter | GastroFun.dk

Kyllingelevermousse

Kyllingelevermousse
Beskrivelse

Momses kyllingelevermousse med timian og Karl Johan-salt.

Levermousse er super dejligt på en skive rugbrød sammen med syltede rødløg.

Vi har opskriften fra bogen: "Naturlig mad". Forfatteren Katrine Tuborgh skriver følgende om opskriften:

"Denne opskrift har jeg fået af min nabo, som også er min mor.

Når hun laver den, står alle i kø for at smage. Med den orange puré får den luftighed og lethed, men har du travlt, kan du godt udelade den.

Er postejen kun til voksne, kan du tilsætte ¼ dl cognac lige efter stegningen og lade det trække fem minutter."

Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
20 minutter
Ingredienser
1 Skalotteløg (Grofthakket)
2 fed Hvidløg (Grofthakket)
  Frisk timian (Et par kviste)
1 spsk Smør (Eller klaret smør til stegning)
500 g Kyllingelever (Renset, skyllet og grofthakket )
  Salt (Karl Johan-salt eller urtesalt)
  Peber (Friskkværnet)
150 g Smør (Eller klaret smør)
2 dl Pure (Orange. Se opskriften i noten)
Vejledning

Svits løg, hvidløg og timian på en meget varm pande med lidt smør.

Tilsæt kyllingelever, og lad den stege 2-4 minutter.

Krydr med salt og peber.

Blend leveren med smørret og puréen, til det er helt glat og luftigt, og hæld det på rene glas.

Noter

Orange pure:

Ingredienser: Cirka 200 gram gulerødder, 200 gram sød kartoffel (eller hokkaido græskar) og 3-4 spsk. vand.

Skræl gulerødder og sød kartoffel/hokkaido, og skær dem groft ud. Kog grøntsagerne 6-8 min., eller til de er akkurat møre. Blend dem straks, og tilsæt vand, hvis nødvendigt. Puréen skal være meget fint blendet.

Source

Naturlig mad

Opskriften kommer fra bogen: "Naturlig mad", skrevet af Katrine Tuborgh.

Bogen udgives af Forlaget Gyldendal og kan købes her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Ghee (Klaret smør)
Opskrift
Per Asmussen
Laksefrikadeller
Opskrift
Gyldendal
Chicken nuggets
Opskrift
Gyldendal
Blomkålsgratin
Opskrift
Gyldendal