Koldhævede boller med mandler og dadler

Koldhævede boller med mandler og dadler
Sidst ændret:
Torsdag den 30. april, 2020 - 12:39
Beskrivelse

Det smukke ved mad er jo, at man kan være så heldig at blive budt på noget, man ikke har smagt før, men som andre er stødt på et sted og så har lavet deres egen udgave af, og så kan man også lige selv prøve kræfter med grundidéen og lave det med sit eget udtryk. Sådan udvikler mad sig hele tiden, når vi deler det med hinanden - det er smukt synes jeg. 

For noget tid siden blev jeg budt på nogle boller til en brunch. De var super lækre; mandler, dadler og masser af kardemomme. Dem har jeg tweeket, så de passer med den måde, jeg smagssætter min mad, og den måde jeg bager brød på. Den får I her, og så kan I jo gøre det samme. Prøv dem bare med smør, lidt ligesom krydderkage. De er også gode som de er, så send evt. sådan en med i ungernes madpakke. Eller prøv at lave en sandwich med hummus, ramsløgpesto og avocado og giv den et skud sriracha og et drys gærflager eller parmesanost! 

Koldhævede boller med mandler og dadler

God fornøjelse

Sværhedsgrad
Udbytte
16 stk.
Forberedelsestid
16 timer, 10 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
16 timer, 30 minutter
Ingredienser
125 g Mandler
500 g Vand (10-15 grader celsius)
50 g Havregryn (finvalsede)
20 g Salt
5 g Kardemomme (stødt)
3 g Kanel (ceylonkanel - stødt)
250 g Dadler (uden sten)
Vejledning

1.    Hæld mandlerne ud på en bageplade og bag dem i 10-13 minutter på næstøverste rille i ovnen ved 175 grader celsius.

2.    Find din køkkenmaskine frem.

3.    Hæld vand, eddike og gær i røreskålen og lad det stå et par minutter inden du rører gæren ud.

4.    Tilsæt mel og havregryn, vend det sammen læg viskestykke eller film over og lad det autolysere 1-2 timer.

5.    Tilsæt salt, kardemomme og kanel og ælt med dejkrogen på lav hastighed cirka 10 minutter. 

6.    Tilsæt nu dadler og mandler og ælt ved høj hastighed til dejen slipper skålens bund og sider.

7.    Læg dejen over i en skål og lad den stå på bordet 1-2 timer.

8.    Stil dejen i køleskabet 12-24 timer.

9.    Tag dejen ud og lad den stå lunt et par timer.

10.    Drys mel på bordet og hæld dejen ud.

11.    Løft alle fire sider af dejen ind over midten,  vend dejen om og drys med mel.

12.    Lad dejen hæve tildækket 1-2 timer.

13.    Tænd ovnen på 260 grader celsius.

14.    Træk forsigtigt i dejen, så den bliver firkantet og nogenlunde lige høj over det hele.

15.    Skær dejen i 16 stykke og kom 8 på hver bageplade.

16.    Sæt en bageplade eller bradepande i bunden af ovnen og hæld ½ l kogende vand i.

17.    Sæt bollerne i ovnen og bag dem 10 minutter på 240 grader celsius varmluft.

18.    Skru ned på 210 grader celsius og bag 10 minutter mere.

19.    Tag bollerne ud og lad dem køle på en rist.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Tags

Sociale medier