Koldhævede boller med kerner

C:\Users\asmus\Downloads
Sidst ændret:
Onsdag den 12. august, 2020 - 09:27
Beskrivelse

Der er intet som nybagte boller! Jeg elsker at fylde hele hytten med duften af hjemmebag. For mig er det duften af hygge, hjem og trygge rammer.

Koldhævede boller med kerner

Forleden dag fik jeg mødregruppen på besøg, og de fleste ved, hvad det betyder: Lidt lækkert til ganen!

Jeg besluttede mig for at bage lækre, koldhævede boller. Det plejer at gå rent hjem hos de fleste. Serveret lune med koldt smør og lidt ost og jordbær-rabarber marmelade, så sidder den gerne lige i skabet!

Koldhævede boller med kerner

Det var ovenikøbet dejligt nemt at have med at gøre, fordi jeg kunne lave dejen allerede aftenen forinden.

 

Koldhævede boller med kerner opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
10 timer
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
10 timer, 15 minutter
Ingredienser
500 ml Vand (koldt)
  Gær (cirka 10 - 15 gram)
1 dl Rugmel
2 dl Kerner (blandet, fx solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø og græskarkerner)
1 dl Havregryn
5 dl Hvedemel
1 tsk Salt
Vejledning
  1. Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri.

  2. Tilsæt herefter rugmelet og kernerne (du kan bruge lige de kerner, du end foretrækker).

  3. Rør det hele godt sammen.

  4. Tilføj til sidst hvedemel og salt.

  5. Rør det hele sammen.

  6. Dæk det til med husholdningsfilm og sæt det på køl til næste dag.

  7. Sæt ovnen på højest mulige temperatur.

  8. Form cirka 12 boller af dejen ved hjælp af to spiseskeer og sæt dem op en bageplade beklædt med bagepapir.

  9. Sæt pladen i den forvamede ovn, skru temperaturen ned på 225 grader celsius og lad bollerne bage, indtil det lyder hult, når du "banker" på dem i bunden med fingrene. Bagetiden afhænger af din ovn, men det tager cirka et kvarters tid.

  10. Servér de lune boller.

Koldhævede boller med kerner

 

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier