fbpx ✅Koldhævede boller | opskrifter | GastroFun.dk

Koldhævede boller

Græskarboller
Beskrivelse

Dejlige og lækre koldhævede boller, der nemt kan slås sammen om aftenen og bages næste morgen.

Vi har opskriften fra bogen: "Hverdagsfavoritter", hvor den ene af forfatterne (Julie Bruun) siger følgende om opskriften:

"De perfekte koldhævede boller. En af opskrifterne i denne bog, som vi har glædet os mest til at dele med jer, er disse boller. Julies lille familie er enormt glade for hjemmebagte boller, og derfor har hun sidste mange år bagte flere gange om ugen. Ofte har resultatet været mere eller mindre tilfældigt, men i forbindelse med vores kogebog gik jagten på de perfekte boller ind! Og heldigvis lykkedes det at nå frem til opskriften! Disse boller er præcis, som boller skal være: Luftige og bløde indeni og sprøde udenpå. De er desuden super fine med den skarpe kant og den lidt sprukne overflade." 

Udbytte
10 stk.
Foreberedelsestid
8 timer, 35 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
8 timer, 50 minutter
Ingredienser
10 g Gær
1 spsk Salt
2 spsk Olie
5 dl Vand (Koldt)
6 dl Speltmel (Sigtet. Alternativt fuldkornsmel, hvis du ønsker grovere boller)
5 dl Hvedemel
2 Æggeblommer (Til penslingen)
  Græskarkerner (Som drys)
Vejledning

1.    Rør gær, salt og olie ud i vandet.

2.    Tilføj havregryn, solsikkekerner og melet, og rør godt og længe, indtil du får en helt glat og spændstig dej.

3.    Gør et rent viskestykke vådt og vrid det op. Kom det fugtige viskestykke over skålen, og stil den i køleskabet. Lad dejen hæve natten over eller i mindst 8 timer.

4.    Tænd ovnen på 250 grader. Fyld et stort ildfast fad med vand, og sæt det i bunden af ovnen.

5.    Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Vend forsigtigt dejen rundt i melet, så den slipper bordet. Dejen skal ikke æltes – tværtimod skal du arbejde så lidt ved den som muligt.

6.    Skær dejen ud i stykker, så bollerne får skarpe kant, og læg dem forsigtigt over på en beklædt bageplade. 

7.    Pensl bollerne med æggeblommer, og drys med græskarkerner.

8.    Skru ovnens temperatur ned på 225 grader. Bag bollerne i midten af ovnen i 15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i overfladen.

Source

Vi har fået opskriften fra bogen: "Hverdagsfavoritter"

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Koldhævede boller
Opskrift
Anette