Klaret smør

Klaret smør
Sidst ændret:
Onsdag den 20. januar, 2021 - 15:32
Beskrivelse

Klaret smør er nærmest uundværligt i f.eks. en Sauce Bearnaise, og derfor har jeg eksperimenteret en del med det.

Folk der kender mig eller følger mine opskrifter, ved at jeg ofte laver denne dejlige sauce, på mange forskellige måder.

Fælles er dog, at saucen bliver tykkere, hvis man bruger klaret smør frem for smør der stadig har vallen i sig. Jeg mener at man siger at 15 % af smørret er væske. 

Det er dog muligt at lave saucen uden at klare den inden, det kan du f.eks. se i nedenstående video:

I lang tid kæmpede jeg altid med at sigte/hælde vallen (de hvide bundfald) fra når jeg havde smeltet mit smør. Jeg har prøvet utallige sigter/osteklæde/stofble uden succes.

Men efter mange forsøg har jeg nu fundet de(n) perfekte måde at klare mit smør på. Det deler jeg selvfølgelig med dig her.

Sværhedsgrad
Udbytte
1 pakke
Forberedelsestid
1 minut
Tilberedelsestid
5 minutter
Hviletid
15 minutter
Tid i alt
21 minutter
Ingredienser
1 pk Smør (mængden er ikke afgørende her)
Vejledning

Metode 1

Kom smørret i en gryde og tænd på relativ høj varme (11 ud af 14 på mit komfur). Hvis du vil smelte smørret hurtigere, så skær det blot i mindre stykker inden det kommer i gryden.

Når smørret er smeltet, hælder du det i en pose.

Brug 2 tøjklemmer til at hænge posen skråt (ligesom jeg viser på mit topbillede) i f.eks. køleskabet. Når smørret størkner, vil væsken/vallen falde til bunds.

Så snart at smørret er fast, så kan du gøre følgende: 1) klippe et hul i bunden hvor vallen er og så ryger det ud af posen. 2) Bruge en poseklemme til at lukke vallen inde, så du nemt kan fjerne smørret selv.

Smørret er nu klaret og klar til brug.

 

Metode 2 (klaret smør sous vide)

Du troede måske lige at jeg ikke ville bruge mit elskede sous vide til det her, men selvfølgelig har jeg også en variant til det:

Kom smør i en vakuumpose og forsegl den. 

Smelt smørret i vandbadet ved cirka 70 grader. Temperaturen betyder ikke det store, du kan sagtens smelte det ved 50 eller 80 grader.

Så snart alt smørret er smeltet, tages posen ud af vandbadet og hænges skråt på køl i 1-2 tøjklemmer.

Så snart smørret er stivnet, kan du klippe et hul i bunden/hjørnet med vallen, så den kan kasseres.

Velbekomme.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier