Kartoffelkage

Kartoffelkage
Sidst ændret:
Lørdag den 17. april, 2021 - 08:44
Beskrivelse

Kartoffelkage er en vaskeægte "flødekage-klassiker", og så smager den bare dejligt.

Det er den perfekte smagskombination af vanilje, marcipan og kakao - og konsistensen er himmelsk blød og lækker.

Kartoffelkagen blev rigtig populær i 1947, og den har fået sit navn, fordi de små, søde flødekager skal forestille kartofler med jord på.

På trods af sit navn, indeholder denne flødekage altså ikke kartoffel ;-)

Jeg eksperimenterede lidt og prøvede at lave halvdelen af mine kartoffelkager med hindbærmarmelade og et hindbær. Det fungerede rigtig godt, så det laver jeg helt sikkert også næste gang i dem alle.

Opskriften er ret alsidig, da både kagecremen, lagkagebunden og marcipanen kan bruges til et gåsebryst - så hvis du er i gang, så kan du sagtens lave begge dele.

Kartoffelkage

Sværhedsgrad
Udbytte
6 stk.
Forberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
15 minutter
Hviletid
1 time
Tid i alt
2 timer, 15 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Kagecreme)
1 Æg
2 dl Sødmælk
2 spsk Sukker
1 spsk Majsstivelse
1 Vaniljestang (både kornene og stangen)
  Opskriftsgruppe (Lagkagebund)
3 Æg
45 g Sukker
50 g Hvedemel
1⁄2 tsk Bagepulver
  Opskriftsgruppe (Flødeskum)
1⁄2 l Piskefløde
  Opskriftsgruppe (Samling)
Vejledning

Kagecreme

Flæk din vaniljestang og skrab kornene ud.

Det er vigtigt at bruge en tykbundet gryde, så det ikke brænder på i bunden.

Pisk æg og mælk sammen i gryden og tilsæt resten. Jeg kommer også den "tomme" vaniljestang med i gryden.

Tænd på middelhøj varme (8 ud af 14 på mit komfur) og rør godt rundt. Jeg brugte en dejskraber, det synes jeg er den letteste metode til at komme helt ud i kanterne og undgå "røræg". Bliv ved med at røre.

Jeg gav den cirka 18-20 minutter indtil jeg skruede op på 10 (ud af 14) og gav den 3 minutter mere.

Kom cremen i en bøtte (kasser vaniljestangen) og placer husholdningsfilm på selve cremen, så den ikke danner kondens. 

Køl den af i køleskabet og rør/pisk i den inden den skal bruges.

 

Lagkagebund

Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.

Start med at dele æggene i blommer og hvider i hver sin skål.

Tilsæt sukker til blommerne og pisk det luftigt og skummende (æggesnaps) med en el-pisker/piskeris.

Kom bagepulveret og melet ned i æggesnapsen. Sørg for at det kommer igennem en si/sigte, så der ikke kommer klumper med. Rør det godt sammen.

Pisk æggehviderne stive med en el-pisker. Du skal kunne vende skålen på hovedet uden at de falder ud.

Vend de stive æggehvider i blandingen. Det skal gøres forsigtigt, så du ikke slår luften ud af massen. 

Fordel dejen i en firkant på et stykke bagepapir. Pas på med at komme for langt ud i kanterne, da den flyder lidt ud.

Kom bunden i ovnen og bag den i cirka 10-13 minutter. afhængig af din ovn. Den må gerne tage en lille smule farve.

Lad den køle af.

 

Flødeskum

Kom piskefløden i en skål og pisk den til en skum.

Jeg bruger altid et piskeris og pisker den i hånden selv. Jeg ønsker ikke at få den til at skille/overpiske den.

Man skal generelt piske den mindre en man forventer. Det er fordi at fløden "arbejder videre" bagefter man er færdig, så den skal kun lige-og-lige være blevet til en skum, så plejer den at sidde lige i skabet når den skal bruges.

Kom den i en sprøjtepose med en stor tyl, den skal være glat.

 

Sådan samler du din kartoffelkage

Stik cirka 8 bunde a' 7 cm diameter ud af din kagebund. Det kan være med en udstikker eller et glas i de cirka mål.

Pisk den afkølede kagecreme godt igennem.

Kom cirka 1 spsk. marmelade (kan udelades) på i midten af hver lagkagebund. Fortsæt med kagecremen og 1 hindbær i hver.

Flødeskummet sprøjtes nu ud i store "bolde" på toppen af hver kage.

Sæt dem på køl mens du ordner marcipanen.

Drys flormelis på køkkenbordet og rul marcipanen tyndt. Skær den ud i runde cirkler på cirka Ø15 cm. De skal minimum kunne dække kagerne, så hellere lidt for stor end for lille. Det kan sagtens være en fordel at rulle ud til fire først og så de resterende bagefter.

Løft det forsigtigt over en "flødeskumsbold". Fold det ned over kagerne og ind i små "flæser" omkring bunden af kagen. Skær det overskynde marcipan fra og fortsæt med resten.

Kom kakaopulveret i en skål/bredt glas og vend hver kartoffelkage deri. Du kan også komme kakaoen igennem en lille sigte og drysse det henover, resultatet er dog svært at få ensartet.

Sæt dem på køl i minimum én time og nyd dine egne hjemmelavede kartoffelkager.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier