Karamelsnitter

Lækre karamelsnitter, der nærmest smelter på tungen!
Opskriften er nem at gå til og kræver ikke mange ingredienser.
Prøv dem næste gang, du får lyst til noget lækkert.
Bund
Smelt smørret og hæld det i en skål.
Tilsæt farin, kokosmel og hvedemel og bland det godt sammen til en dej.
Kom dejen i en bradepande på cirka 20 x 30 centimeter der er smurt med smør eller beklædt med bagepapir. Tryk dejen godt ud til kanterne.
Bag bunden i 12-15 minutter ved 175 grader.
Karamelfyld
Kom kondenseret mælk, smør og sirup i en gryde og kog blandingen op under omrøring.
Lad den simre ved svag varme i cirka 10 minutter, til den tykner.
Tag kagebunden ud af ovnen og fordel den varme karamelmasse derpå.
Bag kagen i endnu 10-15 minutter eller til karamellen føles fast.
Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i fadet.
Chokoladeovertræk
Smelt smørret i en lille gryde.
Hak chokoladen.
Tag gryden af varmen og kom chokoladen ned til smørret. Lad blandingen smelte under jævnlig omrøring, til du har en ensartet masse.
Smør blandingen på toppen af kagen i et jævnt lag. Lav evt. et mønster deri med en gaffel, som du trækker frem og tilbage gennem chokoladen.
Lad kagen hvile et køligt sted inden servering.
Chokoladen skal være stivnet helt, inden kagen skæres ud i små, fine snitter.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.