Juleterner småkager

Dekorative småkager, der ikke tager lang tid at lave og samtidig smager forrygende.
Med samme grunddej kan du lave småkager i et fint, ternet mønster, du skal bare dele dejen i to portioner og tilføje kakao til den ene.
Prøv dem, næste gang du skal bage julesmåkager, eller når som helst, du får lyst til lidt lækkert!
Bland mel og flormelis sammen i en stor skål eller dejfad.
Skær smørret i mindre stykker og kom dem i melblandingen.
Smuldr smørret i melblandingen, til smørret er findelt og ligner revet parmesan.
Saml dejen med ægget.
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Ælt så kort tid som muligt, stop, når dejen hænger sammen.
Del dejen i to portioner.
I den ene indarbejdes kakao.
Del hver portion dej i 6 lige store portioner.
Form hver portion dej til ensartede stænger.
Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken.
Pensl hver dejstang med æg og læg dem sammen, så der ligger en brun og hvid i bunden. Ovenpå lægges de modsat.
Kom bagepapir omkring de færdige dejruller og pres dem til firkantede stænger.
Læg stængerne i køleskabet, til de er helt kolde.
Skær i skiver på cirka 5 millimeter.
Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir.
Bag småkagerne i 6-8 minutter ved 200 grader almindelig ovn (varmluft 180 grader).
Lad de færdigbagte småkager afkøle på en bagerist.
Se flere opskrifter på julebag her.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.