fbpx ✅Hakkebøf med bløde løg og pandesovs | opskrifter | GastroFun.dk

Hakkebøf med bløde løg og pandesovs

Hakkebøf med bløde løg
Sidst ændret:
Mandag den 21. oktober, 2019 - 09:51
Beskrivelse

Klassisk og lækker hakkebøf med det hele - bløde løg, brun sovs, kartofler og pandestegt hakket oksekød.

Vi har opskriften fra bogen: "Meyers - når du flytter hjemmefra", hvor der arbejdes med at lave sund og lækker mad, der er til at betale sig til på en SU:

"Traditionstro hakkebøffer med det hele, inklusiv en køreplan for bløde, let karamelliserede løg, brun pandesovs og saftige bøffer. Spis dem med kartofler eller rugbrød til. Den smørstegte spidskål går også godt til."

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (KARTOFLER)
350 g Kartofler
  Salt
1 bdt Persille (kruspersille)
1 spsk Smør
  Opskriftsgruppe (HAKKEBØFFER)
  Smør (til stegningen)
  Olie (til stegningen)
  Opskriftsgruppe (BLØDE LØG)
2 Løg
  Olie
  Opskriftsgruppe (PANDESOVS)
2 1⁄2 dl Hønsebouillon
  Hvedemel (1-2 spsk. til jævning)
  Vand (2-3 spsk.)
1⁄2 dl Piskefløde
  Æblecidereddike (eller anden lys eddike)
  Opskriftsgruppe (DESUDEN)
Vejledning

Kartofler

Skrub eller skræl kartoflerne, dæk med vand, kom salt i, bring gryden i kog, skru ned, og kog kartoflerne under låg i ca. 15 minutter, til de er møre.

Hæld vandet fra, og lad kartoflerne holde sig lune under låg.

Ved spisetid, tilsæt hakket persille og smør, og vend rundt.

 

Hakkebøffer

Form kødet til 2 bøffer, og giv dem et let tryk – de skal have et lidt ’buttet’ udseende, så de ikke er for tynde, men stadig har en god
flad overflade at stege.

Hak overfladen med en kniv på to ledder til et krydset mønster.

Krydr med salt og peber.

Varm smør og olie op i en pande, til smørret er bruset godt af, og steg bøfferne i 2-3 minutter på hver side, til de har fået godt med farve, men ikke er helt gennemstegte.

Tag bøfferne af panden.

 

Bløde løg

Pil løgene, halver dem, og snit dem.

Steg løgene bløde i samme pande med lidt ekstra fedtstof – det tager 8-10 minutter.

Krydr med salt, peber og lidt eddike, og tag løgene af panden.

 

Pandesovs

Kom bøfferne tilbage på panden, og tilsæt bouillon.

Lad bøfferne simre i saucen i 5-8 minutter – alt efter, hvordan du kan lide dine bøffer.

Tag igen bøfferne af panden.

Ryst mel og vand sammen, og pisk meljævningen i bouillonen.

Kog igennem, til sovsen er tyknet.

Tilsæt fløde, og lad sovsen simre i 5-6 minutter mere.

Smag til med salt, peber og et dryp eddike, og juster evt. med lidt kulør.

Server bøfferne i sovsen med løg på toppen og kartofler og rødbeder ved siden af.

Source

Fotograf: Chris Tonnesen


Vi har opskriften fra forlaget Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Mormormad
Artikel
Redaktion
Hakkebøf
Opskrift
Per Asmussen
Verdens bedste hakkebøf
Opskrift
Per Asmussen
Luksus hakkebøf
Opskrift
Per Asmussen
Pandesovs
Opskrift
Per Asmussen
Syltede rødbeder
Opskrift
Anette
Syltede rødbeder
Opskrift
Per Asmussen