fbpx 🥯Grove bagels | opskrifter | GastroFun.dk

Grove bagels

Grove bagels
Sidst ændret:
Fredag den 27. marts, 2020 - 11:49
Beskrivelse

Dejlig og lækker opskrift på bagels. Bagels er en donut-formet gærdejsbrød, som er god som en erstatning til flutes eller boller til en frokost.

Vi har opskriften fra bogen: "Hverdagsfavoritter", hvor forfatterne siger følgende om opskriften:

"Har man ikke bagt bagels før, kan det føles lidt specielt at skulle lade dejen ligge og boble løs i kogende vand. Men den særlige tilberedning kan altså noget, for brødet bliver dejligt saftigt og sejt. Pynt dine bagels med lige det, du ønsker. Vi har brugt nigellafrø, græskarkerner og solsikkekerner." 

Sværhedsgrad
Udbytte
10 stk.
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
25 g Gær
1 spsk Salt
1 spsk Agave (Sirup)
2 spsk Olivenolie
5 dl Vand (Lunkent)
600 g Hvedemel
300 g Grahamsmel
2 Æggeblommer (Til penslingen)
  Sesamfrø (Kan erstattes af solsikkekerner, græskarkerner, nigellafrø eller andet drys)
Vejledning

1.    Rør gær, salt, agavesirup og olie ud i vandet.

2.    Tilføj hvedemel og grahamsmel, og rør godt og længe, indtil du får en helt glat og spændstig dej. Det tager cirka 10 minutter. 

1.    Kom et klæde over skålen, og stil den til hævning på køkkenbordet i en time.

2.    Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 10 lige store dele, og form dem som runde boller. 

3.    Pres et hul gennem midten af hver bolle med en finger, og riv forsigtigt i din bagel, så hullet bliver lidt større.

4.    Tænd ovnen på 225 grader, og bring en stor gryde vand i kog.

5.    Kom to bagels i gryden ad gangen, og kog dem et minut på hver side. Fisk så de kogte bagels op med gaffel, og læg dem på et viskestykke.

6.    Fordel bagelsene på en beklædt bageplade. Pensl med æggeblomme, og drys med toppings.

7.    Bag bagelsene i midten af ovnen i 15 minutter, indtil de er flot gyldne.

Source

Vi har fået opskriften fra bogen: "Hverdagsfavoritter"

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier
Læs også
Chili cheddar bagels
Opskrift
Foodeliciouscph
Morgenboller
Opskrift
Muusmann Forlag
Hjemmelavet bagels
Opskrift
Anette
Hjemmelavede donuts
Opskrift
Susanne
Hjemmelavet Brezel
Opskrift
Anette
Mini donuts
Opskrift
Anette