fbpx ✅Ghee | opskrifter | GastroFun.dk

Ghee

Ghee
Sidst ændret:
Tirsdag den 28. maj, 2019 - 14:14
Beskrivelse

Vi giver dig en lækker opskrift på ghee (klaret smør), der er lavet på hjemmelavet smør. Klaret smør/ghee bruges f.eks. til saucer så som Sauce Bearnaise og Sauce Hollandaise, men det kan også bruges til at stege i, da det ikke brænder på.

Hvad er ghee? I bund og grund er det den rene smørolie der er tilbage, når du har fulgt denne opskrift, hvor smørrets indhold af mælkeprotein, laktose og vand nærmest er fjernet helt.

Sværhedsgrad
Udbytte
100 gram
Ingredienser
1⁄2 kart Fløde
1⁄2 dl Kærnemælk
Vejledning

Hjemmelavet smør

Bland fløden og kærnemælken sammen i en beholder med låg.

Lad det stå 24 timer ved stuetemperatur.

Sæt den syrnede masse i køleskabet i 24 timer.

Hæld massen op i en røremaskine med et piskeris på.

Pisk indtil massen deler sig i smør og kærnemælk (det tager cirka 10 minútter).

Mas væsken ud af smørret og vask det i koldt vand.

Smør

Se en video af processen her:

Hjemmelavet ghee

Vi brugte den hjemmelavede smør i denne opskrift. 

Skær smørret i mindre stykker og steg det på en tykbundet pande ved meget lav varme. Det tager cirka 30 minutter.

Ghee

Når det smelter så skummer det, så sørg for at panden er stor. Hvis du bruger saltet smør, så sørg for at fjerne skummet.

Ghee

Hæld smørret igennem en stofble over en sigte (eller brug et ostelærred hvis du har det) ned i et skoldet glas (der har låg).

Ghee

Kasser de hvide bundfald i klædet og lad den gule smørolie stå uden låg indtil den er kølet af. Der skal ikke dannes kondens i glasset.

Din ghee skal være ensfarvet hele vejen igennem og den kan variere i hvor gul den er al afhængig af årstiden samt hvilken kost køerne har haft.

Noter

Da smørret er nærmest ren olie kan det bruges til stegning (ligesom en vindruekerneolie). Det vil ikke branke og kan bruges ved meget høje temperaturer. 

Din ghee kan holde sig i flere måneder på køl og et par uger ved køkkentemperatur. 

Læs også
Smør - guide og opskrifter
Artikel
Redaktion
Ghee (Klaret smør)
Opskrift
Per Asmussen
Ghee af hjemmelavet smør
Opskrift
Per Asmussen
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Tags

Sociale medier