fbpx ✅👨‍🍳Gammeldags krydderkage | opskrifter | GastroFun.dk

Gammeldags Krydderkage

Gammeldags Krydderkage
Beskrivelse

Krydderkagen er for mange en traditionsrig kage, man ofte forbinder med den ældre generation, bedsteforældre og gamle dage. 

Men faktisk har den klassiske krydderkage fået et come back - den er både nem at tilberede, holder sig god i flere dage og kan nemt fryses. 
Krydderkagen er med andre ord indbegrebet af den perfekte go-to kage, når du får gæster eller blot vil forkæle familien lidt.

Her får du en opskrift, der gennemgår ethvert trin i en god, gammeldags krydderkage.

Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
1 time
Tid i alt
1 time, 30 minutter
Ingredienser
100 g Sukker
175 g Smør (Blødt smør)
1 Æg
250 g Hvedemel
1 tsk Natron
2 tsk Kanel
1 tsk Nelliker
1 tsk Allehånde
1 tsk Kardemomme
2 1⁄2 dl Mælk
2 dl Rosiner
Vejledning

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Rør brun farin, sukker og smør sammen.

Tilsæt æg og rør det sammen.

Rør mel, natron og de øvrige krydderier sammen i en skål for sig.

Sigt melblandingen i skålen med sukker og smør.

Rør grundigt.

Tilsæt mælk og rør det til dejen er ensartet.

Tilsæt rosiner.

Smør din form og hæld dejen heri. Du kan bruge enhver passende form - kagen hæver dog en del. 

Bag kagen i en lille time, til dejen ikke hænger i, når du stikker en kødnål eller ligende ned i den. 

Lad kagen køle lidt af inden du vender den ud af formen. 

Når kagen er helt kold, kan du skære den ud. 

Noter

TIP: Krydderkagen kan også deles og fyldes med smørcreme, hvilket også giver en dejlig smag. 

Source

Opskriften er inspireret af den her.

 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Mormors pandekager
Opskrift
Anette
Mormormad
Artikel
Redaktion