fbpx 🐖🥕Frikadeller med grøntsager | opskrifter | GastroFun.dk

Frikadeller med grøntsager

Frikadeller med grøntsager
Beskrivelse

Jeg elsker at eksperimentere lidt med de sædvanlige "go-to"-opskrifter herhjemme - og så elsker jeg også frikadeller!

Frikadeller er én af de der komponenter, der bare er superhurtige og nemme at have med at gøre i hverdagen, både fordi de kan laves i en kæmpe portion og fryses ned, men også fordi de jo heller ikke tager alverdens tid at lave "friske" i hverdagen.

Jeg er dog generelt fortaler for at lave store portioner, fordi det tager omtrent den samme tid at lave for eksempel 12 frikadeller, som det tager at lave 25. Derfor kan jeg sjældent se idéen i ikke bare at lave dobbeltportioner, når jeg nu alligevel står i køkkenet og har tingene fremme. Det kræver bare plads i fryseren :-)

Traditionelle frikadeller og dog ikke de største vitaminbomber, og det er jo altid en god idé at få sneget lidt ekstra grønt ind i hverdagen - det siger de kloge i hvert fald, og min tanke var, at det må være nemt at tilføje lidt ekstra vitaminer til de klassiske dunser, uden at det går udover den gode frikadelleoplevelse.

Jeg tog derfor udgangspunkt i min basisopskrift og gav den et mindre sundhedsboost, og frikadellerne endte med at blive både saftige og kødfulde i smagen, akkurat som deller jo skal være - "sunde" eller ej! ;-)

Udbytte
30 frikadeller
Foreberedelsestid
17 minutter
Tilberedelsestid
40 minutter
Tid i alt
57 minutter
Ingredienser
150 g Gulerod
150 g Hvidkål
140 g Løg (cirka)
20 g Hvedemel
  Peber (fra kværn - til smag)
2 Æg
  Ghee (til stegning - du kan også bare bruge en blanding af olie og smør)
Vejledning
  1. Pil løg og riv det fint på rivejernet.
  2. Skyl gulerødderne og riv dem ligeledes på rivejernet. Du kan rive dem grovere eller finere afhængigt hvor meget du ønsker at "kamouflere" dem i dine frikadeller. Jeg rev dem på den "mellemfine" side af rivejernet.
  3. Riv kålen fint.
  4. Kom svinekød og salt i røremaskinen. Du kan også røre farsen ved håndkraft.
  5. Kør røremaskinen i 5 til 7 minutter til farsen er rørt sammen.
  6. Tilsæt løg, gulerod og kål til farsen.
  7. Kør røremaskinen i 5 minutter.
  8. Lad nu farsen stå og hvile i 30 minutter ved stuetemperatur.
  9. Form dunserne ved hjælp af en ske og din hule hånd. Jeg plejer at forme alle mine frikadeller på én gang, inden jeg begynder at stege dem. På den måde har jeg bedre kontrol over stegetiden.Frikadeller med grønsager
  10. Find en stor pande og sæt den på komfuret.
  11. Tænd komfuret på middelhøj varme. Mit komfur går fra 1-14, og jeg tændte det på cirka 9-10.
  12. Kom ghee (eller en 1:1 blanding af olie og smør) på den varme pande.
  13. Steg frikadellerne i cirka fire minutter på hver side.
  14. Læg løbende de færdige frikadeller på en tallerken med et stykke staniol over så de holdes varme.
  15. Servér dine lækre, lune og "sundere" frikadeller. Jeg serverede dem med pandesovs, ovnstegte kartofler samt dampet broccoli og peberfrugt. Velbekomme!

Frikadeller med grønsager

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Pandesovs
Opskrift
Per Asmussen
Mormormad
Artikel
Redaktion