fbpx Citronbolcher 🍋 | opskrifter | GastroFun.dk

Citronbolcher

Citronbolcher (molekymi.dk)
Sidst ændret:
Fredag den 15. februar, 2019 - 14:24
Beskrivelse

Forkæl din søde tand med hjemmelavede, gammeldags citronbolcher.

Bolcherne er nemme at lave og perfekte til slikskålen derhjemme. Eller pak dem i en cellofanpose, sæt et fint bånd om og giv bolcherne som gave til dem, du holder af.

Isomalt er en sukkererstatning, som især er velegnet til bolcher og sukkerpynt. Isomalt krystalliserer nemlig ikke, som sukker ellers kan have tendens til, og så er det nemmere at arbejde med. 

Sværhedsgrad
Udbytte
40 stk.
Forberedelsestid
40 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
55 minutter
Ingredienser
200 g Isomalt
5 strejf Citronolie
2 strejf Frugt farve (gul)
50 g Flormelis (til at vende bolcherne i.)
  Olie (smagsneutral - til at smøre saksen i.)
Vejledning

Til opskriften skal du bruge en saks, et par tynde engangshandsker samt en silikonemåtte. Sørg for at have redskaberne klar, inden du går igang, da det er meget lettere end først at skulle finde dem frem, når du står og skal bruge dem. 

Kom isomalten i en gryde og smelt den, til den er helt flydende.

Tag gryden af varmen.

Tag engangshandskerne på og hæld massen ud på silikonemåtten. Lad den hvile i 3 minutter.

Dryp citronolie og gul frugtfarve i midten af karamelmassen.

Lad eventuelt massen ligge og hvile lidt, til der dannes en "hinde" rundt i kanten.

Fold silikonemåttens kanter skiftevis ind mod midten og ud igen, så bolchemassen blandes sammen til en ensartet klump, der igen danner "hinde".

Gentag processen et par gange endnu.

Når sukkermassen er afkølet så meget, at du kan begynde at røre ved den, "trækker" du massen ud i en lang pølse, der lægges sammen på midten.

Gentag processen, indtil bolchemassen begynder at sætte sig; den skal dog ikke størkne, da det stadig skal være muligt at klippe den til bolcher.

Træk bolchemassen ud i en lang, tynd pølse på cirka 2 cm i diameter.

Klip straks små bolcher i ensartede, skrå stykker.

Hæld flormelis i en dyb tallerken. 

Vend citronbolcherne i flormelis. Sørg for, at de er dækket på alle sider, da de ellers vil klistre sammen. 

Lad citronbolcherne køle helt af ved stuetemperatur.

Opbevar dine bolcher i en tætsluttende beholder, f.eks. et patentglas eller et andet glas med låg.

Source
Kategori
Sociale medier