Chokoladekage med blåbærsis

Chokoladekage med blåbærsis
Sidst ændret:
Onsdag den 20. november, 2019 - 14:28
Beskrivelse

En lækker chokoladekage kan alle lide, og når den tilmed serveres med en delikat, hjemmelavet blåbæris og pyntes med hindbærcoulis, vil ingen kunne modstå denne lækkerbisken. 

Lav gerne det hele dagen inden, det skal serveres. Særligt kagen bliver langt bedre, når den får tid til at "sætte" sig og opnå den lækre, lidt svampede konsistens.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
2 timer, 40 minutter
Tilberedelsestid
1 time
Tid i alt
3 timer, 40 minutter
Ingredienser
200 g Smør
250 g Smør
6 Æg
3 spsk Hvedemel
3 spsk Stærk kaffe (eller 1 espressoshot)
1 knsp Salt
300 g Hindbær (friske eller frosne)
5 dl Blåbær
1 dl Sukker
1 spsk Citronsaft
2 1⁄2 dl Sødmælk
1 knsp Salt
Vejledning

Chokoladekage:

Smelt smørret i en gryde over lav varme.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud af den ene halvdel. "Mos" kornene på et skærebræt sammen med lidt af sukkeret.

Pisk æg, sukker og det hjemmelavede vaniljesukker sammen med en elpisker, til du har en let og luftig masse. 

Når æggemassen skummer kraftigt, piskes hvedemelet hurtigt i.

Når smørret er smeltet, tages gryden af varmen.

Hak chokoladen fint og kom den i gryden med smeltet smør. Rør rundt, til chokoladen er smeltet.

Tilsæt kaffen samt et nip salt.

Hæld langsomt og under omrøring chokoladesmørret over i æggemassen.

Beklæd en springform med bagepapir og kom dejen i formen.

Bag kagen i ovnen ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter.

Tjek kagen med et træspyd, før du tager den ud. Kagens midte skal gerne føles lidt ubagt, da den vil sætte sig, når den køler af.

Bank formen let mod bordpladen, når den tages ud af ovnen, så kagen falder en smule sammen.

 

Hindbærcoulis:

Optø hindbærrene, hvis du bruger frosne bær.

Blend bærrene med flormelis, til massen er helt jævn og glat.

Passer hindbærcoulisen gennem en fintmasket sigte, så kernerne sorteres fra.

Kom coulisen i en skål og sæt den på køl, til den skal serveres. 

 

Blåbæris:

Kom bærrene i en gryde sammen med 1/2 dl. sukker og citronsaften.

Kog blandingen op og lad den koge i et par minutter, til den er blød.

Blend massen, til den er helt jævn og glat, og sæt den på køl.

Bland halvdelen af piskefløden med sødmælken i en gryde. Varm væsken op, til den er lun - ikke mere end det!

Kom resten af piskefløden i en skål sammen med resten af sukkeret samt saltet. Rør i blandingen, til sukkeret er opløst.

Hæld halvdelen af den lune fløde/mælkeblanding i en skål og tilsæt æggeblommerne. Pisk i blandingen med en elpisker, til alt er blandet grundigt sammen. 

Hæld blandingen tilbage i gryden til den resterende mælke/flødeblanding og tilsæt den afkølede bærpure.

Lad massen simre, til den tykner let, og tag den derefter af varmen. 

Hæld massen i den kolde fløde/sukkermasse - så afkøler den hurtigere - og rør grundigt i den. Sæt evt. skålen i et isbad for at speede processen op.

Når ismassen er helt kold, kan du køre den på en ismaskine. 

Alternativt kan du komme ismassen i en plastikboks og røre i den hver halve time, til isen er frossen. 

 

Servering:

Server kagen sammen med den lækre blåbæris og hæld lidt af hindbærcoulisen over. 

Noter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier