fbpx 🥘🥩Chili con carne med skært kød | opskrifter | GastroFun.dk

Chili con carne med skært kød

Chili con carne med skært kød
Sidst ændret:
Onsdag den 23. oktober, 2019 - 10:47
Beskrivelse

Vi elsker stærkt mad hjemme hos os og efter at have læst denne opskrift hos Gastromand - hvor der blev brugt en hjemmelavet stærk kryddersmør - var vi simpelten nød til at prøve at lave en lignende udgave.

Chili con carne med skært kød

Jeg lavede nogle få justeringer, så den passede til det, jeg selv havde i køkkenet - og jeg tror faktisk, det er den bedste chili, jeg nogensinde har lavet.

Ifølge opskriften skal man bruge en håndfuld blandede friske chilier, for eksempel Habanero, Jalapeño og så videre.

Jeg tænker, at man med lidt god vilje godt kan bruge en pakke chilimix fra det supermarkedet.

 

Hvad er skært oksekød?

Skært kød er kød, der udelukkende kommer af muskelmassen, altså helt reelt kød uden fedt (kaldt "talg" på en okse), sener og hinder.

 

Chili con carne med skært kød opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
4 timer
Tid i alt
4 timer, 15 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Chili con carne)
1 kg Okseklump (jeg brugte kalveklump)
  Chili (2/3 af dine chilier)
2 Peberfrugt (fx 1 grøn og 1 rød)
2 Rødløg (store)
5 fed Hvidløg
2 dl Cognac
4 dl Kaffe
  Opskriftsgruppe (Stærk kryddersmør)
50 g Smør
90 g Rapsolie
  Chili (friske, 1/3 af dine chilier)
1 spsk Ketchup
  Opskriftsgruppe (Stærk krydderiblanding)
2 tsk Chiliflager (eller chilipulver)
4 tsk Paprika (sød eller røget)
2 tsk Oregano
1 tsk Kanel
1 tsk Peber (sort)
1 tsk Salt
  Opskriftsgruppe (Mangosalat)
1⁄2 Rødløg (finthakket)
  Chili (frisk, finthakket)
1⁄2 Lime (saften herfra)
  Opskriftsgruppe (Tilbehør)
  Brød (fx naanbrød eller flutes)
Vejledning

Forberedelse

  1. Afpuds okseklumpen (i mit tilfælde kalveklump).
  2. Skær kødet ud i stykker på cirka 2 centimeter x 5 centimeter og læg kødet på en tallerken.
  3. Skær cirka en tredjedel af de friske chilier fra og snit disse til ringe. Det er til smørret. Læg dem til side.
  4. Hak de resterende friske chilier. Behold kernerne, hvis du hører til den "hårde kerne" - ellers skær kernerne fra inden, du hakker chilierne ;-)
  5. Skyl peberfrugterne og skær dem i tern.
  6. Skræl gulerødderne og skær dem ud i cirka én centimeters tykkelse.
  7. Rødløgene pilles og hakkes, og det samme gør du med hvidløget.
  8. Fordel eventuelt alle de klargjorte ingredienser i hver deres skåle eller adskilt på en tallerken.

 

Stærk kryddersmør

  1. Sæt en stegepande på komfuret og hæld olien på panden.
  2. Tænd på middel/lavt blus.
  3. Kom laubær og de snittede chilier i olien, når den er opvarmet og lad det småstege i ti minutters tid.
  4. Sluk for blusset og hæld olien igennem en si og over i en skål, så chilien sigtes fra. Chilien kassérer du bare.
  5. Kom smør, ketchup og Worchestershire saucen i en skål og hæld kun halvdelen af chili-olien med i skålen.
  6. Bland det sammen. Den resterende olie sætter du til side til senere.
  7. Sæt skålen med dit kryddersmør i køleskabet, så det kan stivne.

 

Chili con carne

  1. Find en god støbejernsgryde/-pande (med tilhørende låg) og sæt den på komfuret på højt blus.
  2. Hæld en fjerdedel af den sidste chiliolie på den brandvarme pande.
  3. Kom en tredjedel af kødstykkerne på panden og lad det brune brune lidt. Det er en god idé ikke at komme alt kødet på panden på én gang, da temperaturen på panden så vil falde - og det får altså kødet til at koge fremfor at stege.
  4. Når den første del af kødet er brunet, og panden har genvundet en god, høj temperatur, tilsætter du endnu en del af det resterende rå kød.
  5. Gentag indtil alt kødet er brunet af på panden.
  6. Tag det brunede kød af panden og skru lidt ned for blusset.
  7. Kom de hakkede rødløg og hvidløg på panden sammen med halvdelen af den friske chili.
  8. Lad det stege og tag det herefter af panden. Sluk ikke for komfuret.
  9. Hæld nu alle ingredienserne til den stærke krydderiblanding på panden og lad det stege lidt.
  10. Kom det brunede kød, rød- og hvidløg, gulerødderne og tomatpuréen med på panden og lad det hele stege, imens du rører i det indimellem. Giv det et par minutter på panden.
  11. Hæld nu cognacen ved. Det tager et par minutter før alkoholen er fordampet.
  12. Tilføj kaffen og hakket tomat til panden.
  13. Kom låg på panden og lad det hele stå og simre i cirka 2½ time. Når der er ½ time tilbage af simretiden, tilføjes peberfrugten. Det er også her, du kan tilføje eventuelle kidneybønner eller sorte bønner, hvis du er til den slags. En traditionel chili con carne har dog ikke bønner.

 

Mangosalat

  1. Skær dine mango ud i mindre stykker/tern.
  2. Bland frugten sammen med løg og chiliflager i en skål.
  3. Pres limesaften udover og stil det på køl indtil servering.

 

Servering

  1. Servér chili con carnen i gryden/panden med brød, en skål creme fraiche (for eksempel 18%) og eventuelt ekstra frisk, hakket chili ved siden af.
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Annonce: Mangler du vininspiration til maden - se mere her hos Den Sidste Flaske.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Chili con carne
Opskrift
Per Asmussen
Chili con carne
Opskrift
Thomas
Chili con carne
Opskrift
Per Asmussen