fbpx 🍲Blomkålsgratin | opskrifter | GastroFun.dk

Blomkålsgratin

Blomkålsgratin
Underrubrik
med persille og estragon
Sidst ændret:
Onsdag den 15. juli, 2020 - 10:08
Beskrivelse

Blomkålsgratin er rigtig mormormad og en af de meget undervurderede klassikere.

Gratin stammer fra Frankrig, og navnet kommer af det franske ord, gratter, der betyder at "kradse" eller "skrabe" - traditionelt set bestod retten nemlig af de rester, man havde fra de foregående dage.

En klassisk gratin er dækket med rasp, ost eller brødkrummer, hvilket giver den karakteristiske sprøde og gyldne overflade.

Denne opskrift giver en lidt sundere udgave af den klassiske blomkålsgratin, da den er lavet på fedtreduceret mandelmel. Derfor har den et mere moderne og let udtryk over sig.

Vi har opskriften fra bogen: "Naturlig mad". Forfatteren Katrine Tuborgh skriver følgende om opskriften:

"En favorit blandt børn og voksne. Husk at få lavet rigeligt, for det bliver spist, og om ikke andet kan det lige vendes på en pande næste dag som en del af morgenmaden. Hvis du har grøntsagsrester i køleskabet, er gratin også en god måde at få dem brugt på. Skal der være ekstra glæde blandt børnene, pyntes gratinen med god bacon i strimler, før den bages."

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Tid i alt
55 minutter
Ingredienser
1 Blomkål (Et blomkålshoved i buketter)
100 g Smør
2 spsk Mandelmel (Fedtreduceret)
2 dl Kokosmælk (Eller kokosfløde)
5 Æg (Æggehvider og blommer skilt)
  Krydderurter (Finthakket estragon og persille)
  Muskatnød (Efter smag)
  Salt
  Peber (Fra kværn)
  Sesamfrø (Til pynt)
Vejledning
  1. Find en gryde.
  2. Dæk bunden med lidt vand.
  3. Kom blomkålsbuketterne i gryden.
  4. Tænd for komfuret og damp blomkålen let.
  5. Hæld vandet fra og lad blåmkålen dryppe godt af.
  6. Tænd ovnen på 200 grader.
  7. Kom smørret i en gryde.
  8. Lad smørret smelte.
  9. Tilsæt nu mel under piskning.
  10. Tilsæt kokosmælk under omrøring.
  11. Lad opbagningen tykne.
  12. Tilsæt hvid sauce, æggeblommer, krydderurter, muskatnød, salt og peber.
  13. Lad opbagningen køle af.
  14. Find i mellemtiden en skål.
  15. Kom æggehviderne i skålen.
  16. Pisk hviderne stive.
  17. Rør forsigtigt opbagningen i de stive æggehvider lidt efter lidt.
  18. Find et ildfast fad.
  19. Smør fadet med lidt olie.
  20. Fordel blomkålsbuketterne i fadet.
  21. Hæld æggemassen henover blomkålsbuketterne i et jævnt lag.
  22. Drys eventuelt lidt knuste sesamfrø på toppen.
  23. Sæt gratinen i den nu varme ovn-
  24. Bag i cirka 30 minutter til gratinen er gennembagt og gylden på toppen.
  25. Tag den færdige gratin ud af ovnen og lad den afkøle lidt.
Kilde

Naturlig mad

Opskriften kommer fra bogen: "Naturlig mad", skrevet af Katrine Tuborgh.

Bogen udgives af Forlaget Gyldendal og kan købes her.

Læs også
Mormormad
Artikel
Redaktion
Sund hverdagsmad
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om blomkål
Artikel
Redaktion
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion
Blomkåls gratin
Opskrift
rasmusbredahl
Grøntsagsgratin
Opskrift
Henriette Kristiansen
Blomkålssalat
Opskrift
Susanne
Blomkålspure
Opskrift
Per Asmussen
Blomkålssalat
Opskrift
Henriette Kristiansen
Chicken nuggets
Opskrift
Gyldendal
Hjemmelavet shawarma
Opskrift
Gyldendal
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier