fbpx 🥞Blåbærpandekager a la 🍊orange | opskrifter | GastroFun.dk

Blåbærpandekager a la orange

Blåbærpandekager a la orange
Sidst ændret:
Fredag den 8. maj, 2020 - 08:52
Beskrivelse

Dejlig opskrift på lækre blåbærspandekager med masser af appelsinsmag. Opskriften giver cirka 6-8 pandekager. til 2 personer.

Vi har opskriften fra bogen: "Nemt vegetarisk", hvor forfatteren siger følgende om opskriften:

"På en weekendmorgen er det skønt at tage sig lidt ekstra tid til morgenmaden. Forkæl eksempelvis dig selv med en stak af disse skønne pandekager. Blåbær er rige på bl.a. C-vitamin, kalium, calcium og magnesium. For ekstra luksus-smag og næring kan pandekagerne serveres med en blåbærcreme, der næsten smager af blåbæris. Pandekageopskriften er en god basisopskrift. Du kan variere opskriften ved at tilsætte krydderier som kardemomme eller kanel eller ved at bruge lidt proteinpulver med smag af eksempelvis chokolade. Man kan godt fryse pandekagerne ned og lune et par stykker på en travl hverdagsmorgen."

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Pandekager)
3 Æg
30 g Havregryn
1 tsk Bagepulver
  Appelsin (Skallen og saften af ½ økologisk appelsin)
25 g Mel (F.eks. rismel)
  Kokosolie (Til stegningen)
  Opskriftsgruppe (Blåbærcreme)
  Yoghurt (3-4 spsk. Eller skyr)
  Appelsinsaft (Saften af ½ appelsin)
  Opskriftsgruppe (Topping)
  Blåbær (En håndfuld)
  Appelsinskal (Fra 1/4 appelsin)
Vejledning

Blend banan, æg, havregryn, bagepulver, saft og skal fra appelsin og rismel sammen ved hjælp af en køkkenmaskine.

Smelt lidt kokosolie på en pande.

Fordel en lille grydeskefuld dej på panden.

Lad pandekagen blive fast, vend den forsigtigt, og steg den gylden på den anden side.

Sådan laver du resten af pandekagerne, til der ikke er mere dej.

Lav blåbærcremen ved at blende blåbær, yoghurt og appelsinsaft.

Servér cremen til pandekagerne, og pynt med friske blåbær og appelsinskal.

Noter


Kilde

Vi har fået opskriften fra bogen: "Nemt vegetarisk"

Læs også
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion
Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier