fbpx 🥩✅Beef Wellington Sous Vide | opskrifter | GastroFun.dk

Beef Wellington Sous Vide

Beef Wellington Sous Vide
Sidst ændret:
Tirsdag den 28. april, 2020 - 12:46
Beskrivelse

Beef Wellington er en rigtig luksusret med oksemørbrad, svampe og butterdej - dyrt men dejligt!

Her tilbereder vi kødet sous vide, så vi er sikre på, at det er helt perfekt, inden det pakkes ind i butterdej og får en hurtig tur i ovnen.

Server retten med sprøde kartofler og en god sauce - det er selvforkælelse, når det er bedst!

Vi har en nyere og skarpere udgave af Sous Vide Beef Wellington her.

Sværhedsgrad
Udbytte
2 Personer
Forberedelsestid
2 timer, 40 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
3 timer
Ingredienser
200 g Svampe (champignon eller en blanding af forskellige slags svampe)
2 fed Hvidløg
5 skv Parmaskinke (kan erstattes af serranoskinke)
1 pk Butterdej
  Sennep
1 Æggeblomme (til pensling)
  Rosmarin (frisk eller tørret)
Vejledning

Mørbrad:

Tag gerne kødet ud af køleskabet cirka 30 minutter før, du skal bruge det.

Krydr oksemørbraden med salt og peber og vakuumpak den.

Tilbered kødet sous vide i 2 timer ved 51 grader.

 

Svampe:

Svampene renses og skæres i mindre stykker.

Steg dem på en pande i smør, til de har smidt al væsken.

Blend svampene, lettest med en stavblender, til du har en lind masse.

Løg og hvidløg hakkes fint og svitses kort på panden.

Tilføj de blendede svampe. Lad dem stege med i lang tid, cirka 30-45 minutter, indtil alt væden er væk. 

 

Samling:

Kødet tages op af sous viden efter de 2 timer, duppes tørt med et viskestykke/køkkenrulle og brunes lynhurtigt af på en pande med smør og olie, tilsat lidt frisk eller tørret rosmarin, på alle sider.

Læg et stort stykke husholdningsfilm ud på køkkenbordet og placer skinken i en række derpå.

Smør svampe/løgblandingen ud over skinken i et meget tyndt lag.

Kødet smøres på alle sider med sennep og lægges på svampene.

Rul derefter det hele til en pølse og læg den i fryseren i 15 minutter.

 

Tilberedning:

Pølsen tages ud af fryseren og filmen fjernes.

Læg den på butterdejspladen, der skal indpakke den.

Rids toppen af butterdejen og pensl med æggeblomme.

Tilbered retten i varmluftsovn på 225 grader i 10 minutter.

Kødet er svært at skære pænt ud med en normal kniv, så brug en brødkniv.

Beef Wellington Sous Vide

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Sous vide beef wellington
Opskrift
Per Asmussen
Beef Wellington
Opskrift
Jacob Jørgsholm
Rødvinsglace
Opskrift
Per Asmussen
Rødvinssovs
Opskrift
Per Asmussen
Budget Beef Wellington
Opskrift
Per Asmussen