fbpx Bærtallerken med fårelabneh & appelsinolie | opskrifter | GastroFun.dk

Bærtallerken med fårelabneh & appelsinolie

Bærtallerken med fårelabne & appelsinolie
Sidst ændret:
Mandag den 5. oktober, 2020 - 08:57
Beskrivelse

Lækker drænet yoghurt med bær og appelsin.

Vi har opskriften fra bogen: "SMAG: 100 vegetariske og veganske retter fra stjernekokken Yotam Ottolenghi", skrevet af Yotam Ottolenghi & Ixta Belfrage. De skriver følgende om opskriften:

"Dette festfyrværkeri af sommerbær kan både fungere som let dessert og pièce de resistance på brunchbordet. Du kan lave din egen labne, men den skal dryppe af i et døgn, så du kan også gøre det nemt for dig selv og købe færdig labne eller bare lidt græsk yoghurt rørt sammen med lidt flødeskum. Hvilke bær, du bruger, er helt op til dig – lad det afhænge af, hvad der er friskt og ikke for dyrt. Du kan bruge færre slags, hvis du synes, eller frosne bær, særligt hvad dem, der skal blendes, angår. Der bliver olie til overs – opbevar den i et glas, og dryp den over salater eller dampede grøntsager."

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
24 timer
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
24 timer, 15 minutter
Ingredienser
900 g Yoghurt (enten fåremælksyoghurt eller fuldfed komælksyoghurt)
1⁄2 tsk Salt
1 dl Olivenolie (god kvalitet)
10 g Citrontimian (blade plus ekstra blade til at pynte med)
1 Appelsin (skræl skallen af i 6 strimler)
200 g Brombær
250 g Hindbær
300 g Jordbær (nippede og flækkede - eller skåret i kvarter, hvis de er store)
50 g Sukker
1 Lime (riv 1 tsk skal, og pres derefter 1 spsk saft)
200 g Blåbær
150 g kirsebær (udstenede)
Vejledning

1. Rør yoghurt og salt grundigt sammen i en mellemstor skål. Læg et stort stykke ostelærred i et dørslag, så kanterne hænger ud over siderne, og stil dørslaget i en skål. Hæld yoghurten ned i ostelærredet, og fold det sammen over den, så den er dækket helt til. Stil noget tungt oven på ostelærredet (et par glas eller dåser for eksempel), og lad yoghurten dryppe af i køleskabet i mindst 1 døgn (op til 2 døgn).

2. Varm imens olien op ved middel varme i en lille kasserolle med tilhørende låg i ca. 7 minutter, til der begynder at danne sig små luftbobler i den. Tag kasserollen af varmen, tilføj timiankvistene og appelsinstrimlerne, læg låg på, og lad olien trække, gerne natten over, men 30 minutter kan gå an.

3. Tilbered bærpuréen næste dag: Kom 50 g brombær, 100 g hindbær og 100 g jordbær i en foodprocessor sammen med sukkeret og limesaften, og purer det hele grundigt. Kom alle de resterende bær i en stor skål sammen med puréen, og vend forsigtigt rundt. Server bærrene straks, eller lad dem stå i køleskabet i et par timer og siden nå stuetemperatur igen inden servering.

4. Smør labnen ud på et stort fad. Fordel bærrene ovenpå, og drys limeskallen over. Dryp med 2 spsk af appelsinolien, og pynt med et par af appelsinstrimlerne og de ekstra timianblade.

Kilde

Foto: Jonathan Lovekin


Bogen kan købes her.

Læs også
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier