“Kamben”, “Gode ben” og “Spareribs” – kært barn har mange navne – men det smager dejligt.
Kamben kan tilberedes på mange måder og hvor giver dig her en god basisopskrift på både en lækkert barbecuesauce og hvordan de skal tilberedes inden de kommer på grillen eller i ovnen.
Vi har fået opskriften fra bogen: “Kødets mester” – en samtalebog med slagtermester Jan Lund.
Spareribs
Ingredienser
BBQ-sauce
- 800 gram Ketchup Heinz tomatketchup
- 150 gram HP Sauce
- 300 gram Brun farin
- 30 gram Limesaft
- 25 gram Tabasco Sauce
- 15 gram Ingefær
- 15 gram Karry
- 2 fed Hvidløg Revet
- 10 gram Røget paprika
- 10 gram fennikel Stødt
BBQ-ben
- 1 stk. Kamben ferskt fra gris à ca. 500 g pr. person
- Salt 20 g salt/liter vand
- Vand
Sådan gør du
BBQ-sauce:
- Bland alle ingredienserne til saucen sammen i en skål. Dette er en grundopskrift, der virker! Tiloversbleven sauce kan gemmes på køl i månedsvis og er i øvrigt velegnet til andre retter, fx også til sommerens grillpølser.
BBQ-ben:
- Kog vand med salt op i en stor gryde.
- Læg kambenene i det kogende saltvand, så det dækker, og lad simre ca. 30 minutter.
- Sluk for gryden og lad benene trække min. 30 minutter*.
- Smør BBQ-saucen på kambenene, umiddelbart inden de skal grilles eller i ovnen.
Stegning i ovn:
- Min. 220° varmluft – gerne mere – i 10-15 minutter.
Stegning på grill:
- Ved direkte varme og overvågning! Kambenene er færdige, når de er smukt karamelliserede.
Noter
Om forfatteren
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Kødets mester", hvorfra denne opskrift stammer:
Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link