fbpx Boller med havregrød ✅ | opskrift på Gastro Fun

Havregrødsboller

Havregrødsboller
Underrubrik
Nemme og lækre boller
Beskrivelse

Hvem har ikke et blødt punkt for duften af hjemmebagte boller?

Her får du en opskrift på nogle lækre boller med havregrød, hvilket gør dem smækfyldt med sunde, mættende fibre og dejlig smag.

Havregrødsbollerne er oplagte som et alternativ til madpakkens kedelige rugbrødsmadder eller som en eftermiddagssnack. De er både gode lune med smør eller kolde som en mini-sandwich. Bager du en stor portion, kan du med fordel fryse dem ned - så kan du altid hive et par stykker ud, når du får lyst til lidt hjemmebag.

Udbytte
15 Stk
Forberedelsestid
2 timer
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
2 timer, 20 minutter
Ingredienser
200 g havregrød (1dl havregryn 2dl vand)
5 dl Vand ( Lunkent vand )
1⁄2 pk Tørgær (Eller alm. Gær)
1 spsk Groft salt
1 spsk Sukker
25 g Smør (Smeltes)
800 g Hvedemel
1 spsk Olie (Til skålen)
1 Æggeblomme (Til pensling)
Vejledning

Kom havregryn og 2 dl. vand i en gryde og kog det til havregrød.

Lad havregrøden køle ned.

Bland gær, 5 dl. lunkent vand, sukker, salt og smeltet smør op i en røreskål sammen med den afkølende havregrød og rør det godt sammen (lav evt. lidt ekstra havregrød om morgenen, når der alligevel koges grød til familien).

Tilsæt melen lidt ad gangen, indtil dejen er glat og lækker

Lad dejen hæve i en skål smurt med lidt olie i 60 minutter under en badehætte/ film eller et viskestykke.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord.

Del dejen i 15 stykker, uden at slå luften ud af dejen.

Tril dejen til fine boller, og fordel bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve i 30 minutter, imens ovnen varmes op til 220 grader.

Pensel bollerne med den sammenpiskede æggeblomme.

Bag pladerne hver for sig, i 10 minutter ved 220 grader.

Lad bollerne afkøle på en bagerist.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Franskbrød
Opskrift
Anette
Gær og bagning
Artikel
Redaktion

Kommentarer

Jeg har lige forsøgt mig med denne opskrift, men står med en ekstremt våd dej, som umuligt kan trilles, og en hævning der er noget sløj (nok grundet væskebalance).. Hvordan undgår jeg det en anden gang? Jeg har tilsat mere mel, æltet og formet boller - nu er de sat til at efterhæve i en times tid, men det ville da være lækkert hvis opskriften bare virkede 😅

 

Hvor meget færdig grød skal man bruge, hvis man fx har en rest? Det kan måske være der min fejl ligger. 

tir, 26/02/2019 - 14:53 Permalink

Hej Anna

Når jeg har haft lavet bollerne, har jeg lavet en dobbelt portion havregryn om morgen 2dl havregryn til 4dl vand og koger den som normalt.. 

Vores datter få os den en del og den anden del gemmer jeg til boller.. Så min portion til boller bliver 1dl gryn + 2dl vand

Mel mængden kan til tider godt variere alt efter hvor tynd min grød har været. 

Håber dette kan hjælpe dig

ons, 27/02/2019 - 18:00 Permalink