Tag dine boller med i bad

Underrubrik
Forkorter hævetiden og giver en mere ensartet hævning
boller der hæver
Indholdsfortegnelse

Normalt står der i opskrifter på bagværk med gærdej at den skal hæve under et klæde på et lunt sted i x antal minutter.

Det gør der fordi gærceller fungerer optimalt ved en temperatur der minder om vores kropstemperatur eller lidt lavere og en luftfugtighed på omkring 80%.

Derfor bruger bageren typisk et raskeskab til at hæve brød af gærdej i. Det er et lufttæt skab eller rum hvor temperatur og fugtighed styres til at ramme så tæt som muligt på det optimale klima.

Hvis man skal have denne effekt derhjemme uden at investere 15.000 kr. på et raskeskab, er der et andet sted i huset hvor forholdene kommer tæt på. Det er nemlig i badeværelset når du tager et langt brusebad.

Vi kender alle til at spejlet damper til og den kulde der kommer ind når vi åbner døren efter badet. Det er fordi der er varmt og fugtigt på badeværelset og det kan du udnytte ved at time det således at bollerne skal hæve mens du tager et bad.

Brug f.eks. denne opskrift på boller. Stil pladen med boller eller brød på bordet mens du nyder det lange bad og vent så længe som muligt med at åbne døre eller vinduer efter du er færdig. 

Gør du dette, sikrer du at brødet hæver optimalt og du behøver ikke engang at dække det til fordi det ikke tørrer i ud i overfladen.

God fornøjelse.

færdigbagte boller

 

Kategori
Tags
Sociale medier