fbpx Sikkerheden i top til din sous vide-tilberedning | GastroFun.dk

Sikkerheden i top til din sous vide-tilberedning

Sikkerheden i top til din sous vide-tilberedning
Underrubrik
Sous vide er et stort hit, som nu også har fundet indtog i de danske køkkener. Vi giver her en guide til, hvordan du laver sous vide på sikker vis.
Indholdsfortegnelse

Sous vide-bølgen bruser ind over det danske land, og der er mange spændende opskrifter at give sig i kast med. Dog er det vigtigt at have sikkerheden helt i top, når du tilbereder ved med sous vide, så du ikke udsætter dig selv og dine nærmeste for sundhedsfare. 

 

Hvad er sous vide?

Sous vide er tilberedning i vakuumpakker. Når fødevarerne indpakkes kan de langtidstilberedes under konstant varme i helt op til 72 timer. Det gør kødet ekstra mørt og tager din madlavning til helt nye højder. Saft og kraft bevares i kødet samtidig med at tilberedningen bliver helt jævn og lækker.

Dog er der særlige forholdsregler, du skal være opmærksom på som forbruger, når du skal bruge plastposer til madlavningen. Her er det nemlig kun visse plastposer, der er egnet til madlavningen, mens andre kan udgøre en sundhedsskadelig risiko. Her er det forbrugerens eget ansvar at have et vågent øje på, hvad der tilberedes med sous vide.

Det skal du være opmærksom på

Der er tre ting, du særligt skal forholde dig til, når du vælger sous vide-pose; temperatur, fødevaretype og tilberedningstid. Du skal undersøge grundigt, om sous vide-posen er egnet til den temperatur, du skal tilberede maden til og om den for eksempel er egnet til langtidstilberedning. Derudover skal du undersøge, om posen er egnet til den fødevaretype, du tilbereder. Om fødevaren er sur, fedtholdig eller basisk har meget at sige i forhold til hvilken sous vide-pose, du skal vælge. 

 

Hvilke poser må du bruge til sous vide? 

Der findes mange regulationer, når det kommer til plast, der kommer i kontakt med fødevarer. Først og fremmest skal du gå efter glas og gaffelsymbolet. Dette mærkat betyder, at emballagen er egnet til at være i kontakt med fødevarer. Derudover bør du gå primært efter sous vide- eller kogeposer. Almindelige vakuumposer er nemlig ikke egnet til langtidstilberedning. Husk endelig at læse på produktet for at tjekke begrænsning i forhold til tid, temperatur og fødevaretype. Således er du sikker på, at du har valgt egnede poser, og du kan tilberede via sous vide med succes.
 

Kategori

Vil du selv i gang med sous vide?

•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Tags

Sociale medier