fbpx ✅Sage The Smoking Gun® Pro (Røgpistol Pro) | GastroFun.dk

Sage The Smoking Gun® Pro (Røgpistol Pro)

Sage Smoking Gun
Underrubrik
Gastronørdens juleønsker - 6. december
Indholdsfortegnelse

Gastro juleønsker - 6. december

Vi vil forkæle dig med input og inspiration til at gøre  tiden i køkkenet meget sjovere.

Vi har fundet 24 fede ting, som enhver GastroNørd kan have/bruge i sit køkken, som man enten kan ønske sig til jul eller forkæle sine nærmeste med.

 

Røgpistol

Sommer og godt vejr er lig med grillsæson og hygge med venner og bekendte under åben himmel. Og smagen af grill er noget ganske særligt. Uanset om du griller kød, fisk, fjerkræ, grøntsager eller frugt, så giver grillen og røgen en helt særlig dybde til maden, hvilket virkelig udvider hele oplevelsen af måltidet.

Og det er bestemt ikke kun i sommermånederne eller i grillsæsonen at vi elsker den røgede smag, som grillen giver. Det er blandt andet årsagen til, at vi kan finde på at tænde op i grillen, selv når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.

På mange restauranter er det ligeledes muligt at få den dejlige dybe røgsmag, uanset årstid, eksempelvis når du bestiller en rigtig god steak på et steakhouse.

Du behøver dog reelt set hverken tænde op i grillen, bestille bord på et steakhouse, eller nøjes med at købe en færdigrøget makrel, for at få fornøjelsen af røgsmag. En røgpistol kan faktisk klare det for dig.

Udover at fungere som en smagsgiver, så er der også en vis "show-værdi" i en røgpistol. Kom ikke og sig, at den ikke er lidt blæret at hive frem foran gæsterne! Show-værdien kommer dog også til udtryk på andre måder, men det vender vi tilbage til.

Med en røgpistol har du muligheden for at give kold røg til eksempelvis den fede fisk, æg, smør og kød. Sammenlignet med ægte røgning, er det alt andet lige begrænset hvor meget røgsmag, der kan sætte sig fast i kødet, og derfor er det primært fed fisk såsom laks og makrel samt æg, der får gavn af røgpistolen.

Sage Smoking gun

"The Smoking Gun® Pro" fra Sage har taget alt det bedste fra den tidligere model. Sage har arbejdet sammen med en række af verdens bedste kokke for at producere denne nye model, der har flere forbedrede egenskaber: Eksempelvis er den mere robust, den er mere støjsvag, og så har den et justerbart air-flow.

Du placerer blot råvaren i en pose, bøtte eller røgeklokke hvorefter du "skyder" røgen ind i den.

Der, hvor pistolen virkelig vinder indpas, er, når du virkelig vil blære dig overfor dine gæster eller din date. Prøv for eksempel at servere en forret med en røgfyldt klokke henover. Idet du fjerner klokken ved spisebordet, spredes den dejlige røgduft i lokalet - og så er stemningen altså sat.

Pistolen har vi fundet hos Sousvide.dk.

Læs mere om konkurrencen her.

Kategori
Sociale medier
Læs også

Kommentarer

x