fbpx Første forsøg med urteolie | GastroFun.dk

Første forsøg med urteolie

Første forsøg med urteolie
Indholdsfortegnelse

Jeg er vild med den smukke krydderolie med en klar, lysegrøn farve, man ofte får serveret ovenpå en bisque eller som ingrediens i mayonnaise på restauranter. Derfor har jeg længe haft lyst til selv at kaste mig ud i at eksperimentere med det, men har ikke været helt klar over, hvordan jeg skulle gøre. Endelig fik jeg dog ført projektet ud i livet, og resultatet, hvis proces beskrives herunder, kan ses på nedenstående billeder. 

Min færdige olie blev ikke, som jeg havde håbet på, men jeg vil alligevel dele processen med jer, da jeg mener, vi ikke kun skal dele det, der lykkes, men også det, der kunne være gået bedre.

Til olien brugte jeg følgende ingredienser: 1 bundt bredbladet persille, 1 bundt basilikum og 4 dl. solsikkeolie (du kan anvende en hvilken som helst smagsneutral olie).

Ingredienserne kom i en vakuumpose og blev tilberedt sous vide ved 80 grader i cirka 30 minutter.

Urteolie

Herefter kom jeg det hele i en skål og blendede det med en stavblender, til jeg havde en fin og glat olie.

Urteolie

Urteolie

Til sidst sigtede jeg olien gennem et kaffefilter, for at få alle større partikler og eventuelle urenheder væk.

Urteolie

Resultatet blev dog ikke, som jeg håbede på, og mit bud er, at der skulle have været mindre olie i.

 

 

 

 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier