fbpx Bæredygtig gastronomi, der giver smagfuldt overskud | GastroFun.dk

Bæredygtig gastronomi, der giver smagfuldt overskud

Bæredygtig gastronomi, der giver smagfuldt overskud
Indholdsfortegnelse

Lange dage med mange gøremål, minimal tid og manglende nærvær er tit grunden til, at vi er spundet ind i et net af underskud. Hverdagens stressede skema og jagende opgaver kan let tage al vores opmærksomhed, så vi glemmer at tænke på os selv. Mange af os ville derfor have godt af en grundig opladning, væk fra de hektiske hverdagsrammer, hvor fokusset ligger på det det helt rigtige sted: Nemlig nærværet. Så sænk skuldrene, indstil fokusset og tag med til nærværende gastronomi i særklasse, hvor det store overskud hurtigt findes frem igen.

Overskudsskabende rammer hos grønne Sinatur

Oftest kan en simpel luftforandring gøre hele forskellen: Den friske luft renser ud og fylder dig med fornyet energi, så overskuddet igen slår gnister. Dén simple luftforandring finder du på det bæredygtige Sinatur Hotel & Konference. Hotelkæden består af seks enestående hoteller, som alle er placeret forskellige steder i den fortryllende, danske natur. Som gæst vil du befinde dig midt i en eufori af uspoleret, frisk luft og maleriske omgivelser, hvor dagens eneste opgave er at sætte sig til bords og nyde lokalområdets råvarer gennem gastronomi i verdensklasse.

Bæredygtig praksis

Sinatur tror på, at hvad naturen gør for dem, vil de gøre for naturen. Så når hotelkæden byder dig velkommen i den friske luft, så arbejder de også på, at luften forbliver frisk. Ved konstant at reducere deres CO2-aftryk, samle alle indkøb og droppe sort strøm, sigter alle seks hoteller efter at blive CO2-positive i 2030.

Hotelkæden takker derfor den natur, som de er omgivet af, ved at inddrage den, så meget som de kan. Det mærker du bl.a. gennem hotellets særlige forhold til mad, hvor intet går til spilde. Du får altid lokalområdet serveret på tallerkenen – om du er i Jylland, på Fyn eller på Sjælland. Årstiderne og områderne dikterer menukortet, hvor porretoppe bliver til chips og olie, og vildtvoksende planter bliver til krydderurter og smagsforstærkere. Og når du er færdig med at nyde det unikke, lokale måltid, så bliver resterne sendt i komposten eller ud til grisene. På den måde går intet til spilde, og alt indgår på ny i naturens givende kredsløb.

Mere overskud til dig selv og naturen

Lad dig derfor indhylle i en fredfyldt boble, hvor nærvær avler overskud og overskud avler nærvær. Det gælder både for hotellets mad, personale og gæster. Med de lækre, lyse værelser – alle indrettet i balance med naturen – og de delikate, sprøde madretter – alle lavet ud fra bæredygtige principper – giver hotellerne dig de bedste forudsætninger for at genvinde dit overskud, mens du samtidig bidrager til at holde naturen i den bedste stand. Så når du sætter dig til bords hos Sinatur, står du naturen bi og medvirker til et bedre velvære for både dig selv og andre.

Mere end bare mad

Hvis du kommer for madens skyld, er Sinaturs seks hotelrestauranter noget ud over det sædvanlige. Hvert måltid er unikt udvundet af de jyske, fynske og sjællandske spisekamre, der alle giver restauranterne kvalitetsrige råvarer fra deres frodige jord og næringsrige natur. Men oftest står den dampende gourmet ikke alene, da de fleste lader sig overtale af den omkringliggende, fortryllende natur, som snor gæsterne om sin lillefinger. Alle seks hoteller har nemlig harmoniske overnatningsmuligheder, hvor dugfriske skove, rislende ådale og kilometerlange sanddyner vogter lige uden for vinduerne. Her kan man trygt lade natten indhylle sig i sit net og give efter for den tiltrængte søvn. Og når du slår øjnene op efter mange timers fredfyldte drømme, så venter der dig en overdådig morgenmad, der forkæler dine smagsløg og omfavner dit velvære.

Så træk stikket, tag en dyb indånding og læn dig tilbage i Sinaturs favn, hvor naturen beværter dig.

Kategori
Sociale medier