Små forårskager med citron og mango

Små forårskager med citron og mango
Sidst ændret:
Mandag den 22. marts, 2021 - 11:21
Beskrivelse

Skønne små forårskager med mørdejsbund, citronmoussé og mangoindlæg.

Da jeg blev spurgt om jeg ku lave de her tænkte jeg først, at mine evner ikke rakte til det. Men de er faktisk ret så nemme! Og ret så hurtige...okay, køletiden er lidt lang - men kagerne består ellers af ret simple elementer. Vil faktisk mene de fleste af os kan hitte ud af dem, så nu deler jeg en opskrift, hvis I skulle have lyst til at forsøge jer...

Kagerne er dekorative, de smager skønt og så er de lidt anderledes, hvis det godt må være lidt ekstra en dag.

Kagerne smager friskt og forårsagtigt, de bløde og cremede - lækkert suppleret af en sprød bund med et twist af lime.

Jeg har sprøjtet kagerne med en gul velvetspray og pyntet med lidt vaniljemoussé.

De smager dejligt sådan her, men næsten endnu bedre med en klat vanijleis til.

Små forårskager med citron og mango

Sværhedsgrad
Udbytte
8 stk.
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Hviletid
2 timer
Tid i alt
2 timer, 35 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Mørdejsbund)
180 g Hvedemel
80 g Smør (blødt)
1 Æg
2 spsk Limesaft
  Opskriftsgruppe (Mango indlæg)
250 g Mango (jeg brugte frosne)
2 spsk Citronsaft
1⁄2 dl Sukker
  Opskriftsgruppe (Citronmoussé)
3⁄4 dl Citronsaft
100 g Sukker
100 g Skyr
2 1⁄2 dl Fløde
Vejledning

Mørdejsbund

Rør mel, flormelis og smør sammen med håndmixer, så du får noget der minder om små brødkrummer. Pisk æg og lime i og saml dejen på et meldrysset bord - ælt til glat og smidig dej. Sæt på køl 30 minutter.

Rul dejen ud, 3-4 mm tyk og udstik 8 cirkler med Ø8cm ca.

Bag bundene 8-10 minutter ved 200 grader, alm ovn, til de er fine gyldne. Lad afkøle.

 

Mango indlæg

Udblød husblasen i koldt vand.

Giv mango, citronsaft og sukker et kort opkog og lad simre 10 minutter, til mango er møre. Stavblend til en lind mangopuré og rør husblassen ud i den lune blanding. Fordel puréen i halvrunde silikoneforme af Ø4cm og sæt på frys i minimum 2 timer.

 

Citronmoussé

Udblød husblas i koldt vand.

Kog citronsaft og sukker op til sukkeret er smeltet. Tag af varmen og opløs husblasen i den lune blanding. Vend skyr i. Pisk fløden til en let skum og vend citron/skyr blandingen i. Fordel i halvrunde silikoneforme af Ø7cm (fyld 2/3 del op) og tryk de nu frosne mangoindlæg ned i.

Put lidt ekstra moussé i og glat ud. Sæt på frys.

Spray og pynt de frosne kager, optø en time før servering.

Kilde

Følg min Instagram profil her.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier